NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Psykose
Overblik
Årsager til
psykose
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
psykoser
Psykoser
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfu-
sion
Fødselspsykose
Paranoidpsykose
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM PSYKOSER
 
     
At leve med psykoser
Bivirkninger ved antipsy-
kotisk medicin

Kan ikke mærke følelser
Genbo med skizofreni
Forklaring på diagnose
Behandling for skizofreni
  Seksuelle bivirkninger
Skizotypisk sindslidelse
Paranoid psykose
Maniodepressiv efter krise
Uro i kroppen
Sukkersyge og antipsykotisk
medicin
   

Paranoid psykose

Spørgsmål: Jeg blev som 36-årig syg og indlagt med diagnosen paranoid psykose. Jeg var gennem et halvt år gradvist blevet mere og mere dårlig, før jeg fandt ud af, hvor galt det var og lod mig indlægge.
Jeg var indlagt nogle måneder og fik cisordinol med god virkning. Bagefter holdt jeg efter anvisning op med medicinen og troede, at det aldrig ville ramme mig igen.
Eller håbede.
Men 2 år efter gik det galt igen. Jeg blev syg på 14 dage, efter at være startet på et arbejdsforhold hvor jeg var ansat som lærer på en slags daginstitution - men i realiteten fik tildelt kompetence som en elev. I det første tilfælde var der også tale om et problematisk arbejdsforhold, hvor jeg sagde op 3 måneder før jeg lod mig indlægge. I begge tilfælde forsøgte jeg uden held - og uden at blive " fundet " af andre end mig selv - at begå selvmord.
Efter min anden indlæggelse fik jeg bevilget revalidering i form af økonomisk støtte til en uddannelse, som jeg var meget glad for at få. Desværre var der ikke arbejde at få, da jeg var færdig. Jeg søgte i 2 år, hvorefter jeg begyndte på en pædagoguddannelse, hvor jeg fik 1 års merit.
Men det gik galt da jeg skulle springe 2. år over.
Jeg blev indlagt igen i 3 uger og sygemeldt i et halvt år. (Mest fordi jeg ikke kunne starte på seminariet før da, fordi de ikke kunne tilbyde mig en plads!). I dette tilfælde var jeg ikke egentlig syg - jeg havde vist nærmest overreageret på nogle symptomer og på selve angsten for at blive syg igen. Det er ihvertfald min forklaring set med bagklogskabens øjne.
På dette tidspunkt bad jeg selv om at blive henvist til hjælp angående et alkoholproblem, som muligvis havde forværret situationen.
Et halvt år efter startede jeg så i en ny klasse hvor vi skulle i praktik i et halvt år. Jeg kom i en temmelig belastet børnehave - hvad jeg bestemt ikke havde ønsket, og med mit tidligere nederlag i ryggen, var jeg frygtelig bange for ikke at bestå min praktik. Jeg spærrede nærmest mig selv inde i en rolle som perfektionist - med deraf følgende handlingslammelse - for det er jeg jo ikke.
Det endte i et større slagsmål, først og fremmest fordi jeg måtte sygemelde mig efter 4 måneder. Denne gang var sygdommen ikke psykisk - virus på balancenerven og deraf følgende svimmelhed.

Da jeg meldte mig rask, oplevede jeg en barsk konsekvens i form af at føle mig anbragt i socialgruppe 5 eller 6 og kommanderet ud på et ydmygende arbejde - slid og slæb fysisk og ingen respekt fra dem jeg skulle hjælpe. Samt en fortsat meget lav indkomst.
Så tog jeg et halvt år på daghøjskole. Det var godt. Dernæst er jeg blevet ansat - foreløbigt ½ år - på et museum.
Her har jeg igen oplevet symptomer - selvom jeg har taget cisordinol siden 1995. Og alopam vist siden 1993.
Jeg har oplevet, at jeg har drukket alkohol en aften op til en fridag. Om morgenen er jeg så vågnet efter at have drømt, og i min forvirring har jeg troet nogle helt fejlagtige ting angående min arbejdsplads - og troet det så livagtigt, at jeg har ringet og spurgt, om det var rigtigt. Det første tilfælde drejede sig om, at jeg troede at en eller anden derinde fra havde ringet og sagt, at jeg skulle møde på arbejde samme dag. Det havde de selvfølgelig ikke. Det andet tilfælde drejede sig om noget værre - jeg troede at een fra personalet havde låst sig ind i min lejlighed mens jeg lå og sov, og havde haft en flok gæster med på "rundvisning ". Jeg skal måske understrege, at jeg havde været alene - jeg bor alene - fra jeg havde fri fra arbejde og til jeg ringede til museet om morgenen (så der er altså ikke andre blandet ind i det). Som resultat heraf har jeg følt mig nødt til at fortælle nogle få, at jeg har været psykisk syg og tager medicin for det. Det er noget jeg, bortset fra den arbejdsplads hvor jeg blev syg på 14 dage - har holdt som et rent privat problem mellem mig, min familie , nærmeste venner og sundhedsvæsenet.
Jeg har snakket med min læge om ovenstående, og hun har henvist mig til en psykiater. Jeg har fortalt min "chef" om sagen, som også drejede sig noget om hvordan mine arbejdsbetingelser var - jeg skal eksempelvis tage mig meget sammen for at slås for at vise mine kompetencer og min rolle som andet end "usynlig" i sociale sammenhænge. Jeg sagde det ikke lige med de ord!
Jeg skriver, fordi jeg godt kunne tænke mig et svar fra en helt udenforstående. Og fordi jeg synes, at når man hører om psykisk sygdom er det enten de helt "tunge" tilfælde eller de meget "lette".

Svar: Jeg hæfter mig først og fremmest ved at du har det, man kalder god sygdomsindsigt. Det kan hjælpe dig meget, fordi du er god til at mærke det, hvis du får det dårligere igen. På den måde kan du nå at reagere i tide ved at tale med din psykiater om, hvad du kan gøre for at forebygge, at det bliver værre igen. Enten ved at tale om problemerne eller ved at tage mere medicin i en periode.
Du nævner, at du på et tidspunkt har bedt om en henvisning til behandling af et alkoholproblem. Det er også en resource hos dig, at du er opmærksom på risikoen for misbrug. Hvis man har en psykisk sygdom, har man en noget større risiko end ellers for at få misbrugsproblemer, og som du beskriver forværrer det den psykiske grundsygdom, hvis man ikke får stoppet misbruget i tide.
Endelig synes jeg, at du har været ualmindelig uheldig med dine ansættelser, og jeg håber at din nuværende ansættelse kan forlænges, så du ikke igen risikerer at komme i en vanskelig situation pga. dit job.


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden