NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Årsager
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Dependent-
Dyssocial-
Emotionelt
ustabil-
Histrionisk-
Narcissistisk-
Paranoid-
Skizoid-
Tvangspræget-
Ængstelig-
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
     
Dyssocial personligheds-
forstyrrelse

Borderline personlig-
hedsforstyrrelse

  Behandling af borderline
Personlighedsændring
Familieproblemer
Ustabil ekskone
     

Dyssocial personlighedsforstyrrelse

Spørgsmål: Kan man konfrontere en (ikke voldelig) person med dyssocial personlighedsforstyrrelse med éns formodninger?
Der er en erkendelse af en brist, men hvor langt denne erkendelse rækker ved jeg ikke? Og jeg er bekendt med at erkendelse stort set udelukker en diagnose - men trækkene og tendenserne er tilstede! Personen er 47 år.

Svar: Formålet med en psykiatrisk diagnose er at den skal bruges til at hjælpe og forstå et andet menneske. Psykiatriske diagnoser er et redskab for læger og psykologer, og de egner sig ikke til at konfrontere med. Det har ikke noget formål at konfrontere et andet menneske med hans eller hendes negative egenskaber, med mindre man tror, at det kan hjælpe vedkommende.
Og det kan næppe hjælpe nogen at få at vide, at man mener, at han eller hun har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

I stedet kan man tale med vedkommende om, hvilke handlemønstre han eller hun konkret kan / bør / skal - lave om. F.eks. at han skal blive bedre til at holde aftaler. Og diskutere hvorfor det er en fordel - også for ham selv - at han ændrer det. En af fordelenne kan f.eks. være at andre mennesker - og måske du! - ellers tager afstand fra dem.

Spørgsmål: Og mens jeg er her: hvis der er nogen erkendelse kan der så være et reelt ønske om ændring - vilje og evne til forandring? Uden professionel hjælp? Eller "bruges" udtryk om dette som andre midler - til egen vinding?

Svar: Du er nødt til selv at vurdere om han "forbedrer sig." Det er en god - og nødvendig - begyndelse, at han selv erkender sin brist. Men om han bruger det i et spil, eller han reelt er indstillet på at ændre det, må du finde ud af ved at gøre dine egne erfaringer. Generelt set er personlighedsegenskaber ikke uforanderlige, men det er nok især i de yngre år, at man har mulighed for at ændre sin personlighed i positiv retning.

Spørgsmål: Og igen, er det sansynligt at en sådan person ikke kan sige fra - f.eks. du interesserer mig ikke, der er ikke noget at komme efter - men altid efterlader tvivl?

Svar: Der er mange muligheder. Hvis han altid "efterlader dig i tvivl" om hvorvidt han holder af dig, kan det være fordi han har svært ved at udtrykke sine følelser, eller fordi han både har positive og negative følelser for dig, så han selv bliver i tvivl.
Det er ok, at man har både positive og negative følelser over for et andet menneske, men hvis "kemien" ikke passer, kan det være svært at leve sammen eller at have et parforhold.

Du kan kun selv vurdere, hvad der er grunden til at han "ikke siger fra." Hvis han holder dig hen for ikke at såre dig, har han jo faktisk envnen til empati, og så har han nok ikke nogen dyssocial personlighedsforstyrrelse. Men prøv at lade være med at fokusere på den diagnose. Den er så vanskelig at vurdere, at også læger og psykologer ofte når til forskellige konklusioner.

Måske kan du også være opmærksom på, om der er noget du selv kan gøre anderledes for at få det til at fungere imellem jer. Det er nemlig meget lettere for dig at bearbejde dine egne holdninger end at få ham til at ændre sig. Hvordan kan du bedst fungere med den relation, I har i øjeblikket, og hvordan kan du ændre dig selv, så du bedre kan leve med relationen, - eller så jeres samspil ændrer sig på en måde, så relationen bliver bedre? Er du selv usikker på, om I skal fortsætte jeres relation og på den måde tilbageholdende med at tænke på, hvad du selv kan gøre? Har du selv svært ved at acceptere, at I er forskellige og måske ser forskelligt på, om det er vigtigt at undgå at "efterlade den anden i tvivl om, hvad man føler". På hvilken måde er jeres forhold anderledes end andre forhold, hvor det også er mest almindeligt at mænd har sværere ved at tale om følelser end kvinder?
Du skriver ikke, om I har et parforhold, men hvis I har det, ville parterapi være oplagt.


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden