NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Årsager
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Dependent-
Dyssocial-
Emotionelt
ustabil-
Histrionisk-
Narcissistisk-
Paranoid-
Skizoid-
Tvangspræget-
Ængstelig-
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
     
Dyssocial personligheds-
forstyrrelse

Borderline personlig-
hedsforstyrrelse

  Behandling af borderline
Personlighedsændring
Familieproblemer
Ustabil ekskone
     

Familieproblemer

Spørgsmål: Jeg skriver til jer, fordi min mor sandsynligvis lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Der optræder flere psykiske sygdomme i hendes familie - bl.a. har hun en søster som er maniodepressiv. Min mor har afskåret sig fra al kontakt med sin familie i mange år på nær denne psykisk syge lillesøster. Hun siger selv, at hun ikke har nogen mor, selv om min mormor stadig lever og meget gerne vil have kontakt til min mor. Hun har bevidst valgt min mormor fra.
Min mor har gode perioder og dårlige perioder. Som regel begynder en dårlig periode med en mindre fejltagelse fra fx min fars side. Denne gang fik hun en fødselsdagsgave, som skuffede hende. Og nu vil hun flytte fra min far på grund af dette, og fordi han ikke kan leve op til hendes krav om ryddelighed i bl.a. husets kælder. Hun tror, at hun bare kan flytte i en lejlighed, og så kan min far blive boende i huset, selvom han i virkeligheden ikke har råd.
Det er meget svært at redegøre for alle min mors skæve sider, men det vigtigste er nok at fortælle at hendes kærlighed til min far, mig og mine søstre er betinget. Hendes følelser stikker ikke så dybt, som vores gør for hende. Hun mener, at hun har ofret sig ved at passe os børn som små og stille mad på bordet hver dag; hvor min far i stedet har kæmpet for at reparere huset, bilen og holde haven mv. Han havde ikke samme mulighed for at være sammen med os børn som små, fordi han simpelthen kæmpede for at vores hus og bil osv. blev holdt ved lige. Min mor har ingen forståelse for hans slid, og han er meget ked af at have brugt alle disse år, gået glip af alle de ting han ville have lavet med os som små og fået utak af min mor.
Nu er vi i familien nået til et punkt, hvor vi ikke kan klare vores mors vrede, kulde og tavshed over for os mere. Vi orker ikke længere at køre med på hendes rutschebane. Derfor har vi i forbindelse med hendes seneste nedtur, som stadig står på, konfronteret hende en del gange, hvor vi har fortalt hende, at vi ikke kan leve med hendes afvigende adfærdsmønstre længere.
Alle de problemer vi har i familien skyldes primært min mor, fordi vi altid kommer til at gøre noget lidt forkert (i følge hendes opfattelse af tingene er det selvfølgelig fatale fejltagelser, som er utilgivelige). Men hun mener jo bare, at hun har en hensynsløs og egoistisk familie. Sidst, hvor jeg prøvede at få nogle forklaringer ud af hende, fortalte hun mig, at hun følte lede ved os alle sammen.
Vi har formuleret et brev til hende, hvor vi fortæller hende, at vi elsker hende, og vi ønsker hun skal søge hjælp, samt præsenteret hende for dét I her på siden skriver om dyssocial personlighedsforstyrrelse. Hun opfylder alle kriterier, som der nævnes, men kan selv ikke se det.
Hun bliver ved med at sige, at hun kun vil tænke på sig selv fremover, hun giver os skylden for alle problemer og mener nærmest at det er os der er syge når vi fortæller hende, at hun ikke er helt normal. Det berører hende ikke, at vi går i opløsning inden i over for hende. Hun er helt kold over for vores følelser.
Hun er ved at miste sit job pga. manglende samarbejdsevner - hun har bl.a. åbenlyst talt dårligt om en kollega bag dennes ryg. Venner har hun kun så længe at de ikke siger noget forkert til hende.
Hun forhindrer os andre i at fungere i hverdagen, fordi problemerne er røget helt ud af proportioner. Og vi ved ikke længere, hvad vi skal gøre. Hun kan ikke erkende, at det er hende, der har et vanskeligt sind.
Hvordan kan /bør vi tackle vores mor? Vi har brug for nogen redskaber - alt hvad vi har gjort indtil nu har ikke ført nogen vegne.

Svar: Jeg synes, at I skal undgå at vurdere jeres mor ud fra mulige diagnoser. Diagnosen dyssocial personlighed er ikke en diagnose, som egner sig til at konfrontere andre mennesker med. Det hjælper ikke nogen at få at vide, at andre synes, at de er dyssociale.
Desuden er det meget sandsynligt, at diagnosen er forkert. Det er en forstyrrelse, som man får, mens man er ung, og det er derfor ikke det, der er forklaringen, hvis din mor er blevet mere styrende eller afvisende nu, end hun har været før.
Du nævner bl.a., at din mor forlanger, at din far skal rydde op i kælderen mm., og at din mor blev meget skuffet over sin fødselsdagsgave fra din far.
Hvordan bliver du og din søster draget ind i den konflikt? Er det din far eller din mor, som involverer jer, og behøver i at blive involveret i det? Som regel er det en god ide, hvis børnene - uanset alder - ikke deltager i forældrenes konflikter.
Med andre ord: Hvis du og dine søstre er meget involverede i din far og mors måde at løse deres konflikter på, er det måske værd at overveje, hvad der ville ske, hvis I blev mindre involverede. Dvs. hvis I sagde til dem begge to, at de må løse deres indbyrdes problemer uden jeres hjælp.
Det er faktisk tænkeligt, at det ville gå bedre end du tror. Jeg mener ikke, at dine forældre bare skal flytte fra hinanden. Det er som regel ikke den bedste løsning. Men dine forældre kan formentlig bedre finde de rigtige løsninger uden din og dine søstres hjælp. I kan så være der og støtte dem på så mange andre måder.
Da jeres situation er meget kørt fast ville det måske være en endnu bedre idé, hvis I alle sammen kunne blive enige om at få professionel hjælp i form af familieterapi hos en psykolog. Psykologen vil kunne hjælpe jer med at gennemskue jeres mønstre og finde nye og bedre måder at løse problemerne på.
Du skriver godt nok at det er din mor, der skaber problemerne, og hvis det skulle være tilfældet, vil en psykolog også kunne hjælpe jer med at finde de bedste løsninger for jer alle.


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden