NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Årsager
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Dependent-
Dyssocial-
Emotionelt
ustabil-
Histrionisk-
Narcissistisk-
Paranoid-
Skizoid-
Tvangspræget-
Ængstelig-
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
   
Dyssocial personligheds-
forstyrrelse

Borderline personlig-
hedsforstyrrelse

  Behandling af borderline
Personlighedsændring
Familieproblemer
Ustabil ekskone
   

Behandling af borderline

Spørgsmål: Hvorfor skrives der så lidt om den psykiske sygdom borderline? Hvorfor er det så svært at finde hjælp til netop denne psykiske sygdom?
Min datter - nu 23 år - har fra ganske lille være karakteriseret som en "møgunge". Hun har hele sit liv haft problemer med at tilpasse sig, har været enormt dominerende, angst, depressiv, senere i puberteten selvdestruktiv, lider af anoreksi og bulimi, gør skade på sig selv, ødelægger sine parforhold, skaber i det hele taget jævnligt dramaer, som er uudholdelige for både hende selv og os, der er nærmest på hende. Det har været en stor hjælp for hende, at hun langt om længe er blevet diagnosticeret som "borderline". Faktisk var vi selv skyld i det, da vi på nettet - først på amerikanske sider - fandt frem til sygdommen. Beskrivelsen af denne sygdom var som skrevet om min datter, hvilket var fantastisk, men der findes desværre ikke så meget på dansk. Hun er i øvrigt højt begavet og virker udadtil på fremmede overhovedet ikke psykisk syg, tværtimod har hun en dragende kraft på mange mennesker, både kvinder og mænd, og har derfor ingen problemer med at skabe nye bekendtskaber.
Gennem de sidste 10 år har hun været igennem en del af det psykiatriske system - uden at det har været til nævneværdig hjælp, og ingen har på noget tidspunkt nævnt borderline. Kun ved hjælp af vores gode praktiserende læge, som har vist stor interesse, er hun nu blevet henvist til en psykolog, som skulle være god til borderline - men der er desværre ni måneders ventetid. Det har været enormt frustrerende, og vi har mange gange været desperate, fordi hun tilsyneladende aldrig kunne få den rigtige hjælp. Det psykiatriske system kunne ikke hjælpe hende, da hun på mange måder virker ganske normal. Kan det virkelig være rigtigt, at der er så få psykologer/psykiatere her i landet, som kender til denne sygdom?

Svar: Det lyder godt, at I endelig har fundet en forklaring på jeres datters sygdom, og at hun nu får den rigtige behandling, selv om der er ventetid.
Borderline er en personlighedsforstyrrelse. Det vil sige at det er en "forstyrrelse" af ens personlighed, som er så uhensigtsmæssig, at der er tale om en psykisk sygdom, se emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type.
Borderline personlighedsforstyrrelse kan behandles med psykoterapi, som ofte virker godt, og der er faktisk også i Danmark meget fokus på det. Problemet er, at psykoterapi af mennesker med borderline kræver stor erfaring og ekspertise, og det er der ikke så mange, der har. Dette hænger blandt andet sammen med den store mangel på psykologer og psykiatere i ungdomspsykiatrien.
Med hensyn til at få stillet den rigtige diagnose noget tidligere, kan forklaringen være en helt anden. I det amerikanske diagnosesystem, DSM IV, bruges flere diagnoser samtidig. Man kan have en spiseforstyrrelse samtidig med borderline personlighedsforstyrrelse, mens man i lande som bruger ICD-10-systemet "kun" har den alvorligste diagnose, og det er i jeres datters tilfælde anoreksi eller bulimi. Diagnosesystemet er ikke afgørende for behandlingen, som under alle omstændigheder tager højde for personlighedsforstyrrelsen, men det kan let få indflydelse på den måde psykologen eller psykiateren orienterer om sygdommen på.
Se mere om diagnosesystemer


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden