NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Årsager
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse
Personligheds-
forstyrrelser
Overblik
Dependent-
Dyssocial-
Emotionelt
ustabil-
Histrionisk-
Narcissistisk-
Paranoid-
Skizoid-
Tvangspræget-
Ængstelig-
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
     
Dyssocial personligheds-
forstyrrelse

Borderline personlig-
hedsforstyrrelse

  Behandling af borderline
Personlighedsændring
Familieproblemer
Ustabil ekskone
     

Borderline personlighedsforstyrrelse

Spørgsmål 1: Jeg har fået at vide af lægerne at jeg har en borderline personlighedsforstyrrelse. Derfor får jeg behandling med psykoterapi på ungdomspsykiatrisk afdeling og jeg er nu ved at afslutte behandlingen. Det er jeg meget nervøs for. Hvad skal jeg gøre hvis jeg får det dårligt igen?
Jeg er bange for at stoppe min terapi. Min psykolog siger at det er på tide, desuden er jeg ved at være for gammel til ungdomspsykiatrien. Men jeg vil faktisk gerne blive, jeg føler mig ikke "rask " nok, men det bliver man vel aldrig, vel ?

Svar 1: Man inddeler psykoterapi i korttidsterapi, som varer ca. 3-5 måneder, og langtidsterapi, som kan vare op til flere år. Der er ikke regler for, hvor lang tid langtidspsykoterapi skal vare.
Det er meget almindeligt at man er usikker på at skulle afslutte terapien, især hvis den har varet i lang tid, og man synes, at det har hjulpet godt.
Imidlertid er det vigtigt, at man når tiden er inde afslutter behandlingen af en personlighedsforstyrrelse. Ellers risikerer man at blive afhængig af behandlingen.
Og ofte fortsætter man med at få det bedre, også efter at terapien er slut. Man behøver derfor ikke at føle sig fuldstændig rask, når man slutter, hvis man er inde i en god udvikling. Hvis det skulle vise sig, at du senere får brug for psykoterapi igen, kan du sagtens starte i en ny terapi, også uden at du skal begynde forfra igen.


Spørgsmål 2: Er det rigtigt, som I skriver, at de som har prøvet på at tage deres eget liv senere i livet ofte vil prøve på det igen, og hvad kan man gøre for at forhindre det?

Svar 2: Det er rigtigt at mennesker, som har forsøgt på at tage deres eget liv, oftere end andre mennesker prøver på at gøre det igen. Derfor er det også vigtigt, at man tager sig selv alvorligt, hvis man har haft det så dårligt, atman har forsøgt på at tage sit liv.
Det kan man gøre ved at søge hjælp, som du jo allerede har gjort. Man kan også få hjælp på særlige centre, som i de senere år er oprettet til at behandle mennesker, der har forsøgt at tage deres liv.
Mange som prøver på at begå selvmord i forbindelse med at de har en borderline personlighedsforstyrrelse, gør det i forbindelse med et affektanfald, dvs. at de gør det impulsivt når de er allermest kede af det. Her kan det hjælpe, hvis man er opmærksom på, at man skal vænne sig til at handle mindre impulspræget. Især hvis man har tanker om noget så alvorligt og uigenkaldeligt som selvmord.

Spørgsmål 3: Kan I ikke også uddybe lidt mere hvorfor man får borderline? Jeg har nemlig fået fortalt at jeg havde min mor og far meget hos mig, da jeg var mellem 1 og 2 år. Kan det være fordi jeg er flyttet så meget, at jeg har fået borderline?
Jeg ønsker at forstå min "sygdom" så jeg bedre kan leve med den og bekæmpe den når den blusser op.

Svar 3: Som du skriver risikerer man ifølge udviklingspyskologiske teorier at få en borderline personlighedsforstyrrelse, hvis man ikke har fået den rigtige omsorg, da man var mellem et og to år.
Det er imidlertid netop en teori, og teorier er ikke endegyldige sandheder. I realiteten er det svært at bevise hvilke psykiske påvirkninger, der kan være med til, at man udvikler en borderline personlighedsforstyrrelse.
Så ja! Det kan godt være, at du har haft optimale vilkår, da du var helt lille, og at der kan være en sammenhæng mellem det at du flyttede meget og dine psykiske problemer nu. Det mest sandsynlige er at der er flere grunde, og det bliver let til en blindgyde, hvis man hænger for meget fast i den tidlige barndom, som man alligevel normalt ikke kan huske.
Det er vigtigere for din terapi, hvordan du i øjeblikket tænker, føler og handler. Med andre ord behøver du ikke at kende din tidlige barndoms problemer for at bearbejde de psykiske problemer, du har i dag.


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden