NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
 
BREVKASSE OM ØVRIGE EMNER
     
River hår af
Generthed
Omsorgssvigt
  Behandling af stammen
Irritabel i perioder
Kan ikke huske
     

River hår af

Spørgsmål: Faktisk, er jeg meget flov over det, som jeg nu vil skrive. Da jeg var omkring de 11-12 år begyndte jeg på noget "underligt", jeg startede med at rive mine øjenvipper af. Jeg kan huske, at jeg stod foran min mors spejl og "fik øje på" en øjenvippe som var hvid, og jeg kan huske jeg tænkte: " at det så mærkeligt ud, og det ville jeg af med" I tiden derefter begyndte jeg at gøre det hver dag (når jeg var alene om aftenen, når jeg skulle sove, når jeg sad og læste osv.) Mine forældre undrede sig og fik mig sendt til diverse øjenlæger, speciallæger og hvad har vi. De "troede" at jeg kløede dem af pga. min høfeber. En dag som 13-årig gik jeg til bekendelse overfor min mor og fortalte, at jeg rent faktisk selv "rev" dem af. Hun blev selvfølgelig chokeret og gav mig 500 kroner med ordene, at jeg så skulle love, at jeg ikke gjorde det igen!!! Den strategi hjalp selvfølgelig ikke, tværtimod. I perioder fik øjenbrynene også en tur og så var jeg helt "bar". Som 17-årig fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge kunstige øjenvipper for at sløre mine blanke øjne, og det har jeg så gjort lige siden.

I dag er jeg 28 år, har fast kæreste og er i et arbejde, hvor jeg hver dag er sammen med mange børn. Problemet er bare, at jeg fortsætter med "riveriet" og det er efterhånden begyndt at gå mig lidt på.

Indenfor, især, de sidste tre år har jeg været meget svingende i min psykiske tilstand. Jeg har haft to perioder, hvor jeg virkelig er gået ned med flaget. I de perioder har jeg været ekstrem modløs, uden lyst til noget som helst, trist, og med et par enkelte tanker om lysten til "ikke at være", kombineret med lidt socialangst (udover mine meget gode venner og veninder)!

Jeg har selv, lagt mærke til at "riveriet" især tiltager i de omtalte perioder, men jeg gør det alligevel også, når jeg så er ovenpå.
Jeg har prøvet at stoppe tusind gange, men når så alle øjenvipperne næsten er udvokset igen (det er sket 2 gange), "så-tager-fanden-i-mig" og jeg kan rive dem af igen i løbet af en enkelt time!

Mit dilemma ligger i, at jeg godt kan lide at rive dem af. Jeg kan, hvor tåbeligt det end lyder, godt lide den lille smerte, jeg får ved det, men omvendt bliver jeg så ked af det efterfølgende, altså når jeg er færdig, at det føles, som om hele verden bryder sammen omkring mig.

Det vanskeliggør også min kontakt til nye mennesker, da jeg rent fysisk er meget bange for at komme for tæt på, da 'de' derved kunne "opdage" mine kunstige øjenvipper (jeg klipper dem, og prøver at få dem til at se ægte ud, det er meget tidskrævende!)

I de snart 17 år, hvor jeg ingen øjenvipper har haft, har jeg fået mange "undrende" spørgsmål fra mine omgivelser, og jeg har svaret på, hvorfor jeg ingen øjenvipper har, med adskillige løgne såsom: høfeberproblemer, for stærk øjencreme osv. Min "værste" løgn har dog været, at jeg var faldet ned i et bål, og at de derfor var blevet nærmest svitset af!

Når det så er sagt, vil jeg gerne fortælle dig, at jeg rent faktisk ikke bryder mig om at lyve, og derfor, for så vidt muligt, prøver at holde mig på afstand fra nye mennesker! Det er bare lidt svært, da jeg hver dag har mange personer omkring mig!

Jeg har selv prøvet at kontakte et par psykologer, da jeg nok inderst inde er af den overbevisning, at jeg selv må gøre noget, hvis jeg vil riveriet til livs, og at et eller andet måske har baggrund i min barndom (som egentlig har været ret lykkelig men puberteten noget sværere), men de har ikke været til at træffe, så nu går mine spørgsmål til dig i stedet for: Hvad kan det dog skyldes? Hvordan stopper jeg? Og hvad vil du råde mig til at gøre i fremtiden?

Svar: Det er godt, at du nu er begyndt at søge behandling for dine problemer. Det synes jeg at du skal gå videre med, også selv om du er flov over det. Din beskrivelse svarer til den psykiske sygdom trikotillomani, hvor man ikke kan modstå en tilskyndelse til at plukke hår af sig selv. Måske kan det få dig til at føle dig mindre "underlig", at der er tre ud af hundrede piger og 1,5 % af alle mænd, der har denne lidelse. Det er heller ikke ualmindeligt at mennesker med trikotillomani har problemer med at være sammen med andre mennesker, som du også skriver, at du har haft, og det er også almindeligt, at man er flov over det.
Nogle forskere mener at trikotillomani er en form for OCD, men det er usikkert, om der er en sammenhæng.
Jeg synes, du skal gå til lægen og få en henvisning til en psykolog eller psykiater. Behandlingen kan være psykoterapi eller samtaleterapi med eller uden medicin. Hvis du går i en psykoanalytisk psykoterapi kan det være at du finder frem til et "psykisk tab" som har startet problemet. I en kognitiv psykoterapi fokuserer man på kognitioner, dvs. de tankemønstre man har, og man arbejder med forskellige strategier, som gør at man "lærer sig" ikke at rive hårene ud.
Med hensyn til medicin er der modstridende resultater. Nogle påstår at serotoninpræparater, f.eks. lykkepiller, kan hjælpe nogle, men det er usikkert, og det er ikke bevist.


Andre emner i
brevkassen
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Behandling
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Øvrige

Adresser og links
Ordbog


Til toppen af siden