Psykoterapi eller medicin
Spørgsmål: Min mand har
lidt af angst siden 1998. Angsten begyndte i forbindelse med at
han fik en hjertesygdom, som i dag er kureret.
I de seneste fire år har han været i behandling hos
forskellige psykologer, og han har også fået en del
forskellig medicin. Denne skiften psykologer er ikke vores valg,
men skyldes jobskifte og lignende.
Nu går min mand til psykolog på det lokale sygehus og
her tilbyder de ikke kognitiv terapi. Han har nu gået der
ca. 1 år, og hans tilstand er blot blevet forværret.
Nu ønsker overlægen at give ham en meget stor mængde
medicin og afbryde samtalerne hos psykologen "da de ikke hjælper
alligevel" og "hellere være dopet end angst".
Kan det være rigtigt, at den eneste hjælp han kan få
i det offentlige system er medicin og ingen videre behandling?
Og hvorfor er det offentlige system så bange for at involvere
den nære familie?
Og hvad kan vi gøre for at komme videre? Hvor kan vi få
hjælp?
Svar: Hvis din mand har fået psykoterapi
i mere end et år, og psykologen ikke mener at det bliver bedre
af, at han får mere psykoterapi, kan det være rimeligt
at holde op med terapien og evt. prøve noget andet.
Ofte hjælper det ikke at skifte til en anden form for psykoterapi,
og det kan måske være baggrunden for, at overlægen
har foreslået, at din mand i stedet forsøger med medicin.
Der er ikke et tilbud om kognitiv terapi på alle sygehuse,
men da der er frit sygehusvalg, er det muligt, at din mand kan få
sin læge til at henvise ham til kognitiv psykoterapi på
et andet sygehus.
En anden mulighed er, at han bliver henvist til en praktiserende
psykiater eller en praktiserende psykolog. Psykologen må man
som hovedregel betale selv, men man kan søge om tilskud til
det i kommunen.
Det bør ikke være sådan at psykiatriske afdelinger
ikke gør, hvad de kan for at informere om og inddrage pårørende
i behandlingen af mennesker med psykiske sygdomme.
|
angst
