NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Tvangspræget
personligheds-
forstyrrelse
Overblik

Årsager til per-
sonlighedsforst.
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
personlighedsfst.
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


TVANGSPRÆGET PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

Overblik 

Hvis man har en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, er man et udpræget ordensmenneske og går højt op i detaljer, regler og skemaer.
Man er forsigtig, usikker og har behov for at kontrollere andre mennesker. Man føler et stort ansvar og er udpræget samvittighedsfuld og perfektionistisk. Desuden er man stædig og rigid, og man virker ofte alvorlig, kontrolleret og glædesløs.

Det skønnes at omkring 2 procent af alle danskere har denne personlighedsforstyrrelse, og den er mere almindelig hos mænd end hos kvinder.


Årsager til tvangspræget personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelsen viser sig ofte før puberteten, og risikoen for at få den er forhøjet hvis der er andre i familien der har personlighedsforstyrrelsen.

Ifølge udviklingspsykologiske teorier hænger personlighedsforstyrrelsen sammen med at man er blevet forstyrret i sin udvikling, da man var mellem et og to år gammel. Man taler om at man på nogle områder er blevet fikseret, dvs. fastholdt, i det udviklingsstadium, man var i på det tidspunkt. Udviklingsstadiet kaldes den anale fase. Det er den periode hvor barnet gang på gang prøver grænser af for at finde ud af, hvor meget det selv kan bestemme. Hvis man sidder fast i den anale fase, kædes det ofte sammen med at man har været udsat for for hård disciplin og pottetræning i barndommen.



Det spørger lægen om  

Hvis man går til lægen med psykiske problemer, spørger han eller hun bl.a. om hvilke personlige egenskaber, man selv synes, man har. På den måde får han eller hun en viden som er vigtig for at vurdere om man har en personlighedsforstyrrelse eller ej. 
Lægen spørger derfor om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har.
Om man:

  • Er usikker og overforsigtig
  • Har en overdreven ordenssans
  • Er overdrevet optaget af detaljer, regler, eller skemaer
  • Er meget samvittighedsfuld, perfektionistisk, og har et stort behov for at præstere 
  • Har behov for at føre kontrol med andre
  • Er stivsindet og har svært ved at gå på kompromis med sine idealer og ideer
  • Er autoritetstro og ubeslutsom
  • Kun har få venner
  • Let bliver angst, hvis der ændres på den normale rutine
  • Er ufleksibel og intolerant
  • Er i stand til at arbejde usædvanligt mange timer i træk
  • Har svært ved at klare forandringer


Sådan stilles diagnosen 

For at opfylde kriterierne for at have en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:

  • Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
  1. Ens erkendelser eller holdninger
  2. Ens følelser
  3. Ens kontrol over egne behov og impulser
  4. Ens forhold til andre mennesker
  • Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
    1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
    2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
    3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom
    4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
    5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  

     

For at opfylde kriterierne for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, skal man desuden have mindst fire af følgende personlighedstræk:

  • Man har en tendens til at tvivle og være overdrevet forsigtig
  • Man har en overdrevet ordenssans og er overdrevet optaget af detaljer, regler eller skemaer
  • Man er overdrevet perfektionistisk
  • Man er overdrevet samvittighedsfuld
  • Man har en overdreven trang til at præstere noget
  • Man er overdrevet pedantisk og konventionsbundet, dvs. at man går højt op i regler og vedtægter
  • Man er rigid og stivsindet
  • Man har en overdrevet tendens til at ville kontrollere andre


Sygdomsforløb  

De personlighedstræk, der er karakteristiske for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, kan vise sig allerede før puberteten. 
Der er gode chancer for at trækkene bliver mindre udtalte med årene og for at personlighedsforstyrrelsen til sidst kan forsvinde. 

Hvis man har en tvangspræget personlighed, har man dog også en forhøjet risiko for at den kan udvikle sig til en obsessiv - kompulsiv sygdom OCD. Man har også en forhøjet risiko for at få depression eller angst.


Behandling 

Psykoterapi: Man kan have gavn af både individuel psykoterapi og gruppeterapi. Formålet med psykoterapi er blandt andet at man får indsigt i sine personlige egenskaber. Man får også viden om, hvorfor man har dem og dermed mulighed for lettere at kunne ændre dem. 
Hvis man har en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, har man ofte let ved at se at personlighedstrækkene gør livet mere vanskeligt og krævende, end det behøver at være. Og det kan være det første skridt til at ændre på det.

Medicin: Medicin virker ikke på personlighedstræk. Men hvis man udvikler angst, depression eller OCD, kan man få behandling for det med medicin, evt. sammen med psykoterapi.


Det kan man selv gøre

Hvis man ønsker at få behandling for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, kan lægen anbefale en psykolog eller henvise til psykoterapi hos en psykiater.

Man kan selv gøre noget ved at være opmærksom på sine karaktertræk. F.eks. kan man skrive sine personlige egenskaber ned og skrive alle de fordele og alle de ulemper man kan komme i tanker om ud for hvert karaktertræk. Hvis man på den måde opdager at egenskaberne giver flere ulemper end fordele, kan man gå i gang med at øve sig i at ændre på dem. Er man f.eks. ekstremt samvittighedsfuld og perfektionistisk, kan man øve sig i gradvist at blive bedre til at slippe kontrollen.


Andre personlig-
hedsforstyrrelser
Overordnet om per-
sonlighedsforstyrrelse

Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden