Det spørger lægen om
Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, synes man
som regel ikke selv at der er noget i vejen, og man går derfor ikke
til læge af den grund. Derimod opsøger man måske sin læge fordi
man har andre psykiske problemer. F.eks. fordi man føler sig afvist
og kommer ud i en krise, fordi man er så følsom over for at få nederlag.
Når lægen spørger om hvordan man vil beskrive sig selv, og om
hvilke egenskaber andre mener man har, vil han eller hun f.eks.
spørge om man:
- er meget
følsom over for nederlag eller afvisninger
- har tendens
til at bære nag
- er mistroisk
- har tendens
til at fejltolke andres hensigter
- lægger
stor vægt på at få ret i en diskussion
- let bliver
jaloux
- har tanker
om at man er meget betydningsfuld
- har en
følelse af at andre taler om en
- er optaget
af forestillinger om at andre laver sammensværgelser mod en
Det er også vigtigt at vide om man faktisk mener at nogen i øjeblikket
forfølger en, f.eks. en kollega på arbejdet eller en nabo. Gør man
det, er man måske blevet psykotisk, og det har betydning for hvilken
behandling, der hjælper.
Sådan stilles diagnosen
For at opfylde kriterierne for at have en paranoid personlighedsforstyrrelse
skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have
en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:
- Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd
og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes
end det der accepteres i den kultur, man tilhører. Det skal gælde
for mindst to af følgende områder:
- Ens
erkendelser eller holdninger
- Ens
følelser
- Ens
kontrol over egne behov og impulser
- Ens
forhold til andre mennesker
- Man
er overfølsom over for nederlag eller afvisning
- Man
har en tendens til at bære nag
- Man
er mistroisk og mistolker let andres hensigter
- Man
sætter meget ind på altid at få ret
- Man
er jaloux uden grund
- Man
har øget selvværdsfølelse og selvhenføringstendens, dvs. tendens
til at tro at hentydninger, handlinger eller lignende er møntet
på en selv, også når de ikke er det.
- Man
er meget optaget af konspirationsforklaringer, dvs. om andre rotter
sig sammen mod en.
Sygdomsforløb
Det viser sig at mennesker med en paranoid personlighedsforstyrrelse
har større risiko end andre for at få paranoid psykose,
skizofreni, obsessiv - kompulsiv tilstand, bulimi
og misbrug.
Personlighedstræk er normalt ret fastlåste og ændrer sig kun langsomt.
For mange sker der dog en senmodning, dvs. at personlighedstrækkene
efter 30-35 års alderen gradvist bliver mindre udtalte.
Behandling
Psykoterapi: Personlighedstræk kan ændres
med psykoterapi, men man må være indstillet på at det normalt tager
lang tid.
Desuden kræver det at man er indstillet på at se i øjnene at man
har nogle problemer som man ønsker at få behandlet. Det har også
betydning at man er indstillet på at gøre en indsats for at få et
godt tillidsforhold til sin terapeut. Ellers risikerer man at man
reagerer sådan som man plejer, når man har en paranoid personlighed,
dvs. at man bliver så mistroisk eller kritisk over for terapeuten
at man holder op med terapien, eller ikke får noget ud af den.
Medicin: Man kan ikke lave om på sin
personlighed ved at få medicin.
Det betyder dog ikke at medicinen ikke virker. Hvis man er psykosenær,
f.eks. ved at man er meget optaget af om andre bagtaler en, er der
mulighed for at antipsykotisk medicin, neuroleptika, kan
ændre på det. Man kan også få behandling med SSRI, dvs. lykkepiller,
hvis man er meget ængstelig eller rigid.
Det kan specielt være en god ide at få neuroleptika i en periode,
hvis man i forbindelse med nederlag eller krise har vrangforestillinger.
Det kan man selv gøre
- Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, og man ønsker
at gøre noget ved det, er det en god ide at tale med sin læge
om det.
- Man kan også gå til lægen for at få en vurdering af hvad man
fejler, og så derefter tage stilling til om man ønsker at få behandling.
- Det er ofte en god ide at få behandling med både psykoterapi
og medicin. Inden man starter på psykoterapi er det imidlertid
vigtigt at man spørger sin læge til råds, så man får den rigtige
form for psykoterapi. Mange mennesker, der har en paranoid personlighedsforstyrrelse,
har psykosenære symptomer. Det viser sig f.eks. ved at
man er mistroisk eller meget optaget af om andre bagtaler en.
Hvis man har sådanne symptomer, har man større risiko end andre
for at blive psykotisk, og det er vigtigt at være opmærksom på,
når man vælger psykoterapi.
|