NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Paranoid
personligheds-
forstyrrelse
Overblik

Årsager til per-
sonlighedsforst.
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
personlighedsfst.
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


PARANOID PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE


Overblik

Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, er man  mistroisk og har mistillid til andre. Man er følsom overfor nederlag, og man reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget går en imod.
Som regel mener man, at det ikke er en selv der er noget i vejen med, men at det er andre der er forkert på den, eller skyld i hvis der er problemer. Man kan også føle at man er dygtigere og mere talentfuld end de fleste andre.  

Mennesker med sådanne personlighedstræk, lægger vægt på at være uafhængige af andre, og har det ofte bedst med at have et arbejde hvor de selv bestemmer.  

Der er flere mænd end kvinder, som har en paranoid personlighedsforstyrrelse. I alt skønnes det at ca. en procent opfylder kriterierne for at have denne forstyrrelse.  

Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, er man ikke paranoid, og man har ikke vrangforestillinger, som hvis man har en paranoid psykose. Men man har nogle karakteristiske personlighedstræk som gør at man har større risiko end normalt for at få vrangforestillinger eller for at komme ud i et misbrug.


Årsager til paranoid personlighedsforstyrrelse

En paranoid personlighedsforstyrrelse er delvist arvelig. Der er en vis sammenhæng mellem den og skizofreni, idet der, blandt pårørende til mennesker med skizofreni, er lidt flere der har denne personlighedsforstyrrelse end normalt. 
En af forklaringerne på personlighedstrækkene kan være at man har en grundlæggende mindreværdsfølelse som man ubevidst holder på afstand med forestillinger om at man har en særlig betydning, men at man er underkendt og misforstået af andre.



Det spørger lægen om

Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, synes man som regel ikke selv at der er noget i vejen, og man går derfor ikke til læge af den grund. Derimod opsøger man måske sin læge fordi man har andre psykiske problemer. F.eks. fordi man føler sig afvist og kommer ud i en krise, fordi man er så følsom over for at få nederlag.  

Når lægen spørger om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har, vil han eller hun f.eks. spørge om man:

  • er meget følsom over for nederlag eller afvisninger
  • har tendens til at bære nag
  • er mistroisk
  • har tendens til at fejltolke andres hensigter
  • lægger stor vægt på at få ret i en diskussion
  • let bliver jaloux
  • har tanker om at man er meget betydningsfuld 
  • har en følelse af at andre taler om en
  • er optaget af forestillinger om at andre laver sammensværgelser mod en

Det er også vigtigt at vide om man faktisk mener at nogen i øjeblikket forfølger en, f.eks. en kollega på arbejdet eller en nabo. Gør man det, er man måske blevet psykotisk, og det har betydning for hvilken behandling, der hjælper.


Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for at have en paranoid personlighedsforstyrrelse skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:

  • Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur, man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
  1. Ens erkendelser eller holdninger
  2. Ens følelser
  3. Ens kontrol over egne behov og impulser
  4. Ens forhold til andre mennesker
  • Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:

    1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
    2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
    3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom
    4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
    5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.k:
  1. Man er overfølsom over for nederlag eller afvisning
  2. Man har en tendens til at bære nag
  3. Man er mistroisk og mistolker let andres hensigter
  4. Man sætter meget ind på altid at få ret
  5. Man er jaloux uden grund
  6. Man har øget selvværdsfølelse og selvhenføringstendens, dvs. tendens til at tro at hentydninger, handlinger eller lignende er møntet på en selv, også når de ikke er det.
  7. Man er meget optaget af konspirationsforklaringer, dvs. om andre rotter sig sammen mod en.  


Sygdomsforløb

Det viser sig at mennesker med en paranoid personlighedsforstyrrelse har større risiko end andre for at få paranoid psykose, skizofreni, obsessiv - kompulsiv tilstand, bulimi og misbrug. 
Personlighedstræk er normalt ret fastlåste og ændrer sig kun langsomt. For mange sker der dog en senmodning, dvs. at personlighedstrækkene efter 30-35 års alderen gradvist bliver mindre udtalte.


Behandling

Psykoterapi: Personlighedstræk kan ændres med psykoterapi, men man må være indstillet på at det normalt tager lang tid. 
Desuden kræver det at man er indstillet på at se i øjnene at man har nogle problemer som man ønsker at få behandlet. Det har også betydning at man er indstillet på at gøre en indsats for at få et godt tillidsforhold til sin terapeut. Ellers risikerer man at man reagerer sådan som man plejer, når man har en paranoid personlighed, dvs. at man bliver så mistroisk eller kritisk over for terapeuten at man holder op med terapien, eller ikke får noget ud af den.

Medicin: Man kan ikke lave om på sin personlighed ved at få medicin. 
Det betyder dog ikke at medicinen ikke virker. Hvis man er psykosenær, f.eks. ved at man er meget optaget af om andre bagtaler en, er der mulighed for at antipsykotisk medicin, neuroleptika, kan ændre på det. Man kan også få behandling med SSRI, dvs. lykkepiller, hvis man er meget ængstelig eller rigid.
Det kan specielt være en god ide at få neuroleptika i en periode, hvis man i forbindelse med nederlag eller krise har vrangforestillinger.


Det kan man selv gøre

  • Hvis man har en paranoid personlighedsforstyrrelse, og man ønsker at gøre noget ved det, er det en god ide at tale med sin læge om det.
  • Man kan også gå til lægen for at få en vurdering af hvad man fejler, og så derefter tage stilling til om man ønsker at få behandling.
  • Det er ofte en god ide at få behandling med både psykoterapi og medicin. Inden man starter på psykoterapi er det imidlertid vigtigt at man spørger sin læge til råds, så man får den rigtige form for psykoterapi. Mange mennesker, der har en paranoid personlighedsforstyrrelse, har psykosenære symptomer. Det viser sig f.eks. ved at man er mistroisk eller meget optaget af om andre bagtaler en. Hvis man har sådanne symptomer, har man større risiko end andre for at blive psykotisk, og det er vigtigt at være opmærksom på, når man vælger psykoterapi.

Andre personlig-
hedsforstyrrelser
Overordnet om per-
sonlighedsforstyrrelse

Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden