NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Medicinmisbrug
Overblik
Årsager til
alkoholmisbrug
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
misbrug
Alkoholmisbrug
Stofmisbrug
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


MEDICINMISBRUG


Medicinmisbrug - overblik

Hvis man er afhængig af nervemedicin, får man symptomer eller ubehag, hvis man holder op med at tage medicinen fra den ene dag til den anden. Det kaldes fysisk afhængighed. Bruger man også meget af sin opmærksomhed på at tænke på medicinen, er man også psykisk afhængig.
Ikke alle, der har et fast forbrug af vanedannende medicin, er misbrugere. Hvis man f.eks. har stærke smerter, som man kun kan holde ud hvis man tager smertestillende medicin, kan fordelene ved at tage medicinen være større end ulemperne. Og så er der ikke tale om misbrug. Tager man derimod den smertestillende medicin, fordi man i virkeligheden har behov for rusen eller for den beroligende virkning, har man et misbrug.
Det mest almindelige vanedannende medicin er piller med forskellige former for morfin, samt angstdæmpende medicin eller sovemedicin der indeholder benzodiazepiner.

Smertestillende medicin: Hvis man har stærke smerter, kan det være nødvendigt at få smertestillende medicin. Imidlertid kan man ikke få målt sin smerte og dermed få et mål for, hvor meget medicin, man har brug for. Det kan derfor være svært at bedømme hvor meget medicin man behøver, og nogle mennesker, som får smertebehandling, fortsætter med at tage medicinen, selv om smerterne forsvinder. Det skyldes som regel af de er blevet psykisk afhængige af medicinens virkning. For nogle mennesker virker nogle former for vanedannende medicin meget behageligt. For andre hjælper den med til at holde en måske trist hverdag ud, mens andre igen bliver mindre usikre, angste og nervøse, så længe medicinen virker. På den måde kan man havne i et misbrug.

Sovemedicin: Hvis man tager sovepiller for at sove, starter det måske som en dårlig vane, men man risikerer at det udvikler sig til et egentligt misbrug, hvor man tager medicinen hver aften, uanset om man har brug for det eller ej. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke bruger sovemedicin i mere end to uger ad gangen.

Angstmedicin: Hvis man lider af angst, kan nervemedicin af typen benzodiazepiner, f.eks. Stesolid, være meget effektivt, men man risikerer let at blive afhængig. Hvis man tager medicinen hver dag, risikerer man at få bivirkninger i form af f.eks. nedsat hukommelse, træthed, rastløshed og svimmelhed.
Man kan også udvikle tolerans, dvs. at der skal mere og mere medicin til før det virker. Det meste vanedannende medicin giver også abstinenser hvis man holder op med at tage den fra den ene dag til den anden.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man højest tager angstdæmpende nervemedicin, benzodiazepiner, i mere end fire uger ad gangen.

To former for misbrug: Overordnet er der to måder at misbruge medicin på.
Hvis man tager vanedannende medicin hver dag i lang tid for at få den afslappende og sløvende virkning, kaldes det lav-dosis-afhængighed. Typisk får man medicinen hos sin læge fordi man lider af søvnløshed, smerter eller angst, men man tager det i for lang tid og man tager måske mere og mere af den.
Hvis man tager medicin i store doser på én gang for at få en rus, kaldes det høj-dosis-afhængighed. Det er især narkomaner, der tager en håndfuld piller ad gangen for at få et kick.

 

Årsager

Arvelighed: Dyreforsøg vise at der er en medfødt forskel på, hvor let dyr bliver afhængige af stoffer eller vanedannende medicin. Det kan skyldes at der er stor forskel på, hvordan stofferne virker i dyrenes hjerne, og på om dyrene kan lide at være påvirket af dem.
Det samme gør sig gældende hos mennesker, men her er det mere komplekst. Arvelighed spiller en vis rolle, men det har også stor betydning, om nogen i ens omgivelser har et misbrug, hvilket job, man har, om man har smerter, er angst eller har svært ved at sove. Det betyder også noget, hvilken personlighed man har, og hvordan man plejer at løse sine problemer.


Det spørger lægen om

Når lægen vil undersøge, om man har et medicinmisbrug, spørger han eller hun om:

  • Hvor meget medicin man tager
  • Man har bivirkninger
  • Man er meget optaget af medicinen
  • Medicinen er begyndt at virke mindre effektivt
  • Man gør ting som kan være farlige, f.eks. at køre bil mens medicinen virker
  • Man har nedsat dømmekraft
  • Man har problemer med at huske
  • Man foretager sig uhensigtsmæssige ting i forhold til venner, familie eller samfundet, som f.eks. at glemme aftaler eller støde vennerne fra sig, fordi man er påvirket af medicin og usammenhængende
  • Man tager mere medicin end man selv synes er rimeligt og har svært ved at sætte sit forbrug ned
  • Man får abstinenssymptomer, hvis man forsøger at holde op med at tage medicinen
  • Der er andre ting man kan gøre for bedre at kunne undvære medicinen
  • Man drikker øl, vin eller spiritus. Alkohol forstærker virkningen af vanedannende medicin og det er risikabelt at blande alkohol og nervemedicin

Lægen undersøger desuden om man får andre former for medicin som er risikabel at blande med den vanedannende medicin. Desuden får man evt. taget blodprøver for at få undersøgt, om medicinen påvirker organerne eller åndedrættet, og lægen undersøger, om man kan holde balancen eller om man er svimmel og risikerer at falde. Det gælder især ældre, der får for meget medicin.
I forbindelse med undersøgelsen vil lægen overveje, om der er andre former for behandling mod smerterne, angsten eller søvnproblemerne. Måske er løsningen at man får psykoterapi mod problemerne, eller at man får noget andet medicin, som ikke er vanedannende


Sådan stilles diagnosen

I diagnoselisten, ICD 10, er der to diagnoser, alt efter hvor alvorligt et medicinmisbrug man har.
Man kan have et skadeligt forbrug, hvor man har taget fysisk eller psykisk skade af medicinen, eller man kan have et afhængighedssyndrom, hvor medicinen efterhånden kommer til at fylde mere og mere i ens liv.

Skadeligt brug af medicin:

Man har et skadeligt forbrug af medicin, hvis man har taget fysisk eller psykisk skade af medicinen. Skaden skal være så udtalt, at den fremgår af en lægeundersøgelse.
Har man f.eks. vænnet sig til at tage så meget beroligende medicin, at man ikke længere kan samle sig om sit arbejde eller sine daglige gøremål, har man taget psykisk skade af den. Hvis man f.eks. ikke trækker vejret godt nok, har man taget fysisk skade.

For at opfylde kriterierne for at have et skadeligt forbrug af medicin, skal man:

  • Have taget skade. Skaden kan være fysisk eller psykisk, og den skal være påviselig, dvs. at den skal fremgå ved en lægeundersøgelse.
  • Have haft skaderne i mere end en måned eller flere gange inden for det seneste år.
  • Ikke have et medicin-afhængighedssyndrom. Se nedenfor.

Medicin-afhængighedssyndrom:

For at opfylde kriterierne for at have et afhængighedssyndrom, skal man have haft tre eller flere af følgende symptomer i mindst et år:

  • Kontroltab, dvs. at man tager mere medicin end man havde tænkt sig, og at man ikke kan trappe sit forbrug ned eller helt holde op.
  • Craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at tage medicinen.
  • Abstinenssymptomer når man holder op med medicinen, dvs. at man får udtalte symptomer hvor man sveder, ryster over hele kroppen, føler indre uro, har forhøjet puls og let feber
  • Man fortsætter med at tage medicinen på trods af at det går ud over helbredet
  • Tolerans, dvs. at man skal have højere og højere doser for at opnå den samme virkning
  • Medicinen dominerer tilværelsen, dvs. at det bliver mere vigtigt at tage medicinen end at passe et job og fungere socialt.


Behandling

Hvis man har fået vanedannende medicin i større doser i flere uger eller måneder, kan man ikke holde op fra den ene dag til den anden uden at man får abstinenser.
Benzodiazepiner giver abstinenser i form af uro, muskelsitren, angst og evt. delir hvor man bliver meget urolig og bange, ikke kender tid og sted, og ofte får hallucinationer, hvor man f.eks. ser små dyr der kravler overalt.
For at undgå abstinenser må man derfor enten trappe langsomt ud af medicinen, eller få en anden medicin, der virker mod abstinenserne, og som man så trappes ud af. F.eks. kan man få Fenemal, som er en stærk sovemedicin, i høj dosis, som man så bliver trappet ud af. Fenemal kan imidlertid være farlig, hvis man får for meget, og derfor kan man kun blive trappet ned med Fenemal, hvis man er indlagt på et sygehus.


Forebyggelse

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vanedannende medicin bør man ikke bruge sovemedicin i mere end to uger ad gangen, og man bør ikke tage vanedannende angst-medicin i mere end fire uger ad gangen. Hvis man overholder disse regler, er man sikret mod misbrug.
Medicin, der virker hurtigt, er ofte mere vanedannende end langsomtvirkende medicin. Hvis man har smerter kan det derfor være en fordel at få langsomtvirkende medicin som man tager forebyggende, dvs. inden man mærker smerterne.
Man kan desuden være opmærksom på at få en mindre dosis af medicinen, så snart smerterne bliver mindre.
Man kan også være opmærksom på om der er andre måder at reducere smerten på end medicin. F.eks. kan det hjælpe at ligge ned, hvis man har rygsmerter.


Det kan man selv gøre

For at forebygge problemer med medicinmisbrug, kan man:

  • Være opmærksom på om man har fuld kontrol over sit forbrug af vanedannende medicin og tale med lægen om det, hvis man føler at man ikke helt har styr på det
  • Lade være med at drikke alkohol hvis man får vanedannende medicin. Medicinen og alkohol forstærker hinandens virkning, og der kan derfor let ske ulykker, hvis man blander det.
  • Holde sig fra maskiner eller fra at bruge farligt værktøj eller knive.
  • Lade være med at køre bil eller cykle, hvis man har taget medicin.

Som pårørende til et menneske der tager for meget vanedannende medicin, kan man gøre opmærksom på problemet og støtte vedkommende til at søge hjælp.


Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden