NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Histrionisk per-
sonlighedsfor-
styrrelse
Overblik

Årsager til per-
sonlighedsforst.
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
personlighedsfst.
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


HISTRIONISK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE


Overblik 

Hvis man har en histrionisk personlighedsforstyrrelse, lever man meget i sine følelser. Man vil være i centrum, og det man siger og gør er præget af store følelser og virker som skuespil. 
Man er meget optaget af sit udseende og af sine muligheder for at tiltrække det modsatte køn. Man er forførerisk, men det er ofte på et overfladisk plan, hvor følelserne hurtigt kan skifte. 

Tidligere hed den histrioniske personlighedsforstyrrelse hysterisk neurose.

Det skønnes at 2 til 3 procent har en histrionisk personlighedsforstyrrelse. Flest kvinder.


Årsager til histrionisk personlighedsforstyrrelse

Ifølge udviklingspsykologiske teorier er der en sammenhæng mellem den histrioniske personlighedsforstyrrelse og to til tre års alderen hvor man udvikler sin kønsidentitet. I denne fase af udviklingen bliver man opmærksom på at der er forskel på de to køn.  
Ifølge Freud bliver drengen i den fase forelsket i sin mor og rivaliserer med sin far om morens kærlighed, mens pigen forelsker sig i sin far og rivaliserer med moren. Problemstillingen kaldes henholdsvis ødipuskomplekset og elektrakomplekset.



Det spørger lægen om 

Når lægen undersøger, om man har en histrionisk personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har. Lægen spørger om man:

  • Har en tendens til at dramatisere og overdrive sine følelser
  • Let lader sig påvirke af andre
  • Føler sig tiltrukket af spænding og dramatik
  • Gør meget for at få opmærksomhed
  • Kan lide at virke forførende uden at ville noget med det
  • Går ekstremt op i sit udseende 
  • Er meget optaget af om man virker tiltrækkende på det modsatte køn
  • Er meget selvoptaget
  • Konstant søger efter anerkendelse
  • Er meget sårbar
  • Er manipulerende og ikke tager hensyn til andre


Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for at have en histrionisk personlighedsforstyrrelse, skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:

  • Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
  1. Ens erkendelser eller holdninger
  2. Ens følelser
  3. Ens kontrol over egne behov og impulser
  4. Ens forhold til andre mennesker
  • Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
    1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
    2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
    3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens barndom eller ungdom 
    4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
    5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  

For at opfylde kriterierne for at have en histrionisk personlighedsforstyrrelse, skal man desuden have mindst fire af følgende egenskaber:  

  1. Man viser sine følelser på en overdrevet, teatralsk måde, og man har tendens til at dramatisere
  2. Man er suggestibel, dvs. let at påvirke
  3. Man har overfladiske og ustabile følelser
  4. Man opsøger spænding og opmærksomhed
  5. Man er pseudoseduktiv, dvs. at man virker forførende uden at man reelt ønsker at forføre
  6. Man er overdrevet optaget af sit udseende og sin evne til at tiltrække det modsatte køn


Sygdomsforløb  

Når man har en histrionisk personlighedsforstyrrelse, er man sårbar overfor stress og følelsesmæssige belastninger, og man har derfor en forhøjet risiko for at udvikle angst eller depression. 

Der er gode muligheder for at personlighedsforstyrrelsen bliver mindre udtalt med årene.


Behandling 

Psykoterapi: Der er ofte gode muligheder for at psykoterapi kan hjælpe, så man får det bedre. 
I psykoterapien kan man fokusere på refleksioner frem for udelukkende på følelser. På den måde kan man få indsigt i baggrunden for at man er så fokuseret på følelser, drama og forholdet til det modsatte køn.

Medicin: Man har ikke noget ud af at få medicin mod personlighedsforstyrrelsen, men fordi man er sårbar over for stress og følelsesmæssige belastninger, risikerer man at blive  angst eller deprimeret. Angsten eller depressionen kan eventuelt behandles med medicin.


Det kan man selv gøre

  • De fleste vil gerne have behandling, hvis de er opmærksomme på at personlighedsforstyrrelsen skaber problemer. Hos lægen kan man få en henvisning til psykoterapi hos en psykiater eller få anbefalet en psykolog.
  • Nogle mennesker forestiller sig at det at være i kontakt med følelserne, som man er når man har en histrionisk personlighedsforstyrrelse, er det samme som at have en god indsigt i sig selv. Og det kan betyde, at man tror at man ikke får noget ud af at gå i terapi. Men det er ikke rigtigt. Tværtimod kan man, hvis man udelukkende lever i sine følelser, blokere for at man får en dybere indsigt i sig selv, hvor man har kontakt med både intellekt og følelser.

 


Andre personlig-
hedsforstyrrelser
Overordnet om per-
sonlighedsforstyrrelse

Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden