NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Fødselspsykose
Overblik
Årsager til
psykose
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
psykose
Psykoser
Overblik
Akut psykose

Delirium /konfu-
sion /organisk
psykose
Fødselspsykose

Paranoid psykose
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


FØDSELSPSYKOSE


Fødselspsykose - overblik

En fødselspsykose begynder ofte pludseligt. Den starter som regel inden for få dage eller uger efter at man har født, men der kan også gå op til et halvt år. 

Hvis man får en fødselspsykose, får man ofte vrangforestillinger eller hallucinationer. Man kan også blive forvirret og opføre sig helt anderledes end man plejer.
Symptomerne kan skifte fra dag til dag eller ligefrem fra time til time. Man kan svinge fra i det ene øjeblik at være intenst lykkelig og ekstatisk, for i næste øjeblik at være ulykkelig, irritabel, pirrelig og angst. Psykosen kan også vise sig ved at man er dybt deprimeret eller manisk, eller man kan have samme symptomer som ved skizofreni. Det er således meget forskelligt hvilke symptomer man får hvis man har en fødselspsykose. 

En ud af 500 kvinder, som har født, får en fødselspsykose. Risikoen for at få en fødselspsykose er størst hvis man tidligere har haft en psykose. Risikoen er også større  første gang man føder, og den er også forhøjet, hvis man for nylig har været udsat for et psykisk traume, f.eks. at man er blevet alene kort før man føder.

 

Årsager til fødselspsykose

Når man føder et barn er det en stor omvæltning i en kvindes liv. Tiden efter fødslen er derfor en sårbar periode, hvor ens risiko for at blive psykisk syg eller psykotisk er højere end ellers. 
En fødselspsykose er i virkeligheden flere forskellige sygdomme. Det kan f. eks. være en akut forbigående psykose,  en mani, en depression eller skizofreni som bliver udløst, fordi man har fået et barn. 
Undersøgelser viser nemlig at en fødselspsykose ofte er begyndelsen på depression eller mani. Og hos 10-15 procent af de kvinder, som får en fødselspsykose, er det begyndelsen på skizofreni.
Før i tiden kunne man også få en fødselspsykose fordi man blev fysisk syg i forbindelse med fødslen, f.eks. med barselsfeber. Men med de moderne fødeafdelinger, sker det næsten aldrig. 


Det spørger lægen om

Når lægen undersøger, om man er har en fødselspsykose, vil han eller hun bl.a. vurdere, hvor god man er til at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Lægen spørger om man:

  • Føler at man kan klare opgaven som mor
  • Ammer og i givet fald hvordan det går
  • Er glad for barnet
  • Får hvilet og sovet nok
  • Har mulighed for at få aflastning og støtte
  • Har hallucinationer af stemmer som siger at man skal skade barnet
  • Har vrangforestillinger som handler om barnet
  • Har hørt, set eller mærket ting, som andre mennesker ikke har kunnet sanse
  • Føler sig forfulgt
  • Føler at der foregår mærkelige eller usædvanlige ting
  • Har været udsat for et psykisk traume i tiden før fødslen 
  • Tidligere har været psykisk syg
  • Har drukket eller taget stoffer
  • Har symptomer på fysisk sygdom
  • Er trist eller overstadig
  • Har selvmordstanker

Som led i undersøgelsen lægger lægen mærke til om ens måde at opføre sig på er anderledes end man skulle forvente. Taler man f.eks. meget, eller taler man usammenhængende?

Man bliver desuden undersøgt for om man fejler noget fysisk som kan være skyld i, at man er blevet psykotisk.


Sådan stilles diagnosen 

I det diagnosesystem, som man benytter i Danmark, ICD 10, er der ikke en diagnose som hedder fødselspsykose.
Det skyldes at en fødselspsykose ikke er én, men flere forskellige sygdomme.

I stedet benyttes en af de andre diagnoser for psykose. Hvis man har været psykotisk tidligere, er det mest sandsynlige at man har fået et tilbagefald af den samme sygdom, som man havde sidst, man var psykotisk.

  • Hvis man ikke har været psykotisk tidligere og psykosen har varet i kort tid kan diagnosen være: akut forbigående psykose.
  • Hvis man har tydelige tegn på mani kan diagnosen være mani.
  • Har man haft symptomer på depression i mere end to uger kan diagnosen være depression.
  • Hvis man i over en måned har haft symptomer på skizofreni, kan diagnosen være skizofreni.


Sygdomsforløb

Hvis den fødselspsykose, man har, er en akut forbigående psykose, går den over inden 2 til 3 måneder. Derefter er man helt rask, men man har en højere risiko end normalt for igen at blive psykotisk.

I praksis er det dog vanskeligt at forudsige hvordan det går på lang sigt, fordi man ikke på forhånd kan være sikker på hvilken slags psykose, man har.  
Med andre ord kan man først efter nogle måneder eller år være sikker på at det man fejler ikke er begyndelsen til en bipolar affektiv sygdom, dvs. en maniodepressiv sygdom. Eller til at man udvikler skizofreni


Behandling

Ambulant behandling: Hvis man har en fødselspsykose, hvor man ikke er rastløs og ikke har selvmordstanker eller risikerer at skade barnet, behøver man ikke nødvendigvis at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. I stedet kan man få ambulant behandling hos sin læge, hos en psykolog, en psykiater eller i distriktspsykiatrien.

Indlæggelse: Hvis man er psykotisk med vrangforestillinger eller hallucinationer, er rastløs og har problemer med at sove, eller har selvmordstanker eller tanker om at skade sit barn, er det en god idé at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.
På den måde kan man få hjælp og støtte døgnet rundt. 
Man kan f.eks. have brug for hjælp til at lære at passe det lille barn og til at føle sig sikker på at man kan klare opgaven. 
Hvis det er en god ide, kan man blive indlagt sammen med sit barn, så man kan fortsætte med at være tæt sammen og evt. kan fortsætte med at amme. Nogle gange bliver mor og barn indlagt på barselsafdelingen eller på psykiatrisk afdeling, andre gange er det mere hensigtsmæssigt at moren bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, mens barnet er indlagt på barselsafdelingen.

Psykoterapi: Hvis man får psykoterapi kan det være en god støtte til at komme videre og til at forholde sig til det at være mor. Og man kan få bearbejdet eventuelle psykiske traumer eller nederlag som har været med til at udløse psykosen. 

Medicin: Hvis man ammer og gerne vil fortsætte med det, er det en dårlig ide at få medicin, da det går over i mælken og påvirker barnet. Hvis man ikke ammer eller hvis man har det så dårligt, at man er nødt til at få medicin, er der flere muligheder:

  • Hvis man er meget urolig og sover dårligt om natten, kan det hjælpe at få beroligende medicin. Det kan være benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin. Eller det kan være højdosis neuroleptika som er antipsykotisk medicin, der især virker beroligende.
  • Hvis man har en alvorlig depression, kan det være en god ide at få antidepressiv medicin
  • Hvis man er psykotisk, kan man også have gavn af at få lavdosis neuroleptika som virker mod psykose og samtidig kan virke beroligende.


Forebyggelse 

Hvis man har haft en fødselsdepression, kan man forebygge tilbagefald ved f.eks. at tage antidepressiv medicin i en periode. Hvis man har haft en fødselspsykose, hvor man ikke har været deprimeret, kan man forebygge tilbagefald ved f.eks. at tage neuroleptika dvs. antipsykotisk medicin i et halvt år eller mere efter at psykosen er overstået.


Det kan man selv gøre

  • Hvis man kommer ud i en krise efter at man har født, er det altid en god ide at tale med sin læge om det så man kan få en vurdering af, om det er alvorligt.
  • Hvis man er usikker på, hvordan man klarer sig som mor, kan man også få støtte og gode råd fra sundhedsplejersken.

Se evt. også www.netjordemoder.dk og www.voresborn.dk


Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden