NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Agorafobi
Overblik
Årsager til
agorafobi
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Spørgsmål og
svar om angst
Brevkasse om
angst
Angstformer
Agorafobi
Socialfobi
Enkelfobi
Generaliseret
angst
Panikangst
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


ANGST: AGORAFOBI


Agorafobi - overblik

Hvis man lider af agorafobi, er man angst for at befinde sig på steder, hvor der er mange mennesker, f.eks. i supermarkeder eller i busser og tog. Man frygter f.eks. at man falder om og at man kommer til skade, uden at få hjælp. 
Ca. fem procent får agorafobi på et tidspunkt i livet. De fleste får sygdommen, inden de fylder 18 år.  

Agorafobi kan være en alvorlig sygdom, hvor man i værste fald til sidst slet ikke kan gå uden for sit hjem på grund af angst. 
Der er gode muligheder for at blive rask, hvis man har agorafobi. Den mest effektive behandling er kognitiv adfærdsterapi, hvor man trænes i lidt efter lidt at turde udsætte sig for situationer, man er bange for. 
Medicin mod depression, f.eks. SSRI, de såkaldte lykkepiller kan også være med til at dæmpe angsten, men det vigtigste er træning og psykoterapi.  


Årsager til agorafobi

Sårbarheden over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst.


Det spørger lægen om

  • Bliver man angst, når man befinder sig på steder, hvor der er mange mennesker?
  • Er man særligt angst, hvis man er alene og er på et fremmed sted?
  • Har man fysiske symptomer som hjertebanken og snurren i hænderne? Sveder man og har man kvalme og føler at man skal kaste op? Er man svimmel og føler trykken for brystet?


Sådan stilles diagnosen

Hvis man har agorafobi, er man utryg ved eller angst for at forlade sit hjem. Man er bange for at gå i forretninger og for at befinde sig i forsamlinger eller på offentlige steder. Man tør ikke at rejse alene med tog, bus eller fly, og man forsøger oftest at undgå de situationer som tidligere har udløst angst.
Mange mennesker med agorafobi har også symptomer på andre angstsygdomme, og nogle har også symptomer på depression.

For at opfylde kriterierne for at have agorafobi skal man blive angst i mindst to af følgende situationer:

  • Når man befinder sig på steder med trængsel
  • Når man er på offentlige steder
  • Når man færdes alene
  • Når man færdes uden for sine vante omgivelser

Samtidig med angsten har man mindst et af følgende symptomer:

  • Hjertebanken
  • Man sveder
  • Man er tør i munden
  • Man ryster på hænderne.

Hvis man ”kun” har et enkelt af disse fire symptomer, skal man også have mindst et af følgende symptomer:

  • Problemer med at trække vejret
  • Kvælningsfornemmelser
  • Trykken for brystet
  • Kvalme
  • Uro i maven
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Angst for at miste selvkontrollen
  • Angst for at dø
  • Hedeture eller kuldegysninger
  • Følelsesløshed eller snurren, f.eks. i fingerspidserne

Hvis man foruden agorafobi også opfylder kriterierne for panikangst, er diagnosen: Agorafobi med panikangst.


Sygdomsforløb

Agorafobi starter som regel efter puberteten. Ofte er der gode muligheder for at få det bedre eller for helt at blive helbredt. Især hvis man får psykoterapi. 
Mulighederne for at blive helbredt er bedre, jo senere i livet, agorafobien er begyndt. Det er også en fordel, hvis man kun har agorafobi og ikke samtidig lider af andre former for angst. Og hvis man lader være med at dulme angsten med alkohol eller nervemedicin.


Behandling 

Psykoterapi:

Det er en god idé at få adfærdsterapi mod agorafobi. Behandlingen går ud på at man får støtte til at klare de situationer, man frygter. Hvis man f.eks. er bange for at køre med bus eller tog, består adfærdsterapien i at man træner i at tage med bus eller tog. Det kan være en støtte at træne sammen med en anden, f.eks. en terapeut i starten, men lidt efter lidt træner man alene, og man øver sig gradvist på at køre længere ture. 
Adfærdsterapien kan kombineres med kognitiv terapi, hvor man f.eks. taler med en terapeut om de værste forestillinger, man kan have om hvad der kan ske, hvis man tager bussen.

Medicin:

Hvis man har en alvorlig agorafobi, kan det være hensigtsmæssigt at tage medicin i begyndelsen, og så efterhånden som psykoterapien virker at trappe ud af medicinen. Den medicin, man tager mod agorafobi, er antidepressiv medicin, f.eks. SSRI, dvs. "lykkepiller". Man kan også tage benzodiazepiner, dvs. nervemedicin. Det virker hurtigt og effektivt på angsten, men er vanedannende, hvis man tager det fast i mere end få uger. Mange har til gengæld gavn af at gå rundt med en enkelt beroligende pille i lommen. Det giver tryghed at vide at man hurtigt kan komme ud af angsten, hvis det skulle blive nødvendigt.


Det kan man selv gøre

Der er gode muligheder for at få behandlet agorafobi, og det er derfor vigtigt at man kommer til læge.

Som pårørende til et menneske med agorafobi kan man støtte vedkommende ved at gå med på indkøb, tage med bussen osv. Det er ofte en bedre idé end at man ordner indkøbene for vedkommende. På den måde hjælper man direkte med adfærdstræning, frem for at understøtte den hjælpeløshed, som angsten kan føre med sig. 

Se evt. mere om agorafobi og angst i øvrigt på www.angstforeningen.dk


Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden