NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Om loven
Overblik
Overordnet
Tvangsindlæg- gelse
Tvangstilbage- holdelse
Tvangsbehand- ling
Bæltefiksering
Beskyttelses- fiksering
Patientrådgiver
Klagevejledning
Klageadgang
Spørgsmål og svar om loven
 
Lovens tekst
 
Andre emner
Symptomer: Angst Hallucinationer Søvnforstyrrelser Vrangforestillinger Flere symptomer -klik! Sygdomme - overblik: Årsager til psykisk sygdom Det spørger lægen om Undersøgelser Skanning Sådan stilles diagno- sen Diagnosesystemer Medicin Psykoterapi Her får du behandling Forebyggelse Det kan man selv gøre Psykiatriloven: Bæltefiksering Klagemuligheder Tvangsbehandling Tvangsindlæggelse Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk brevkasse
Angst Depression Fysisk eller psykisk Krise Medicin Misbrug OCD Parforhold Personligheds- forstyrrelse Psykose Psykiatriloven Psykoterapi Spiseforstyrrelser Øvrige emner Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links Ordbog Bognyt

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering,
tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2006-12140-211

I medfør af § 12, stk. 5, § 13, stk. 3, § 13 a,
stk. 2, § 13 b, stk. 2, § 19, § 20, stk. 2 og § 21,
stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november
2006, fastsættes:

Kapitel 1
Tvangsbehandling
Almindelige betingelser
§ 1. Tvangsbehandling må kun anvendes over
for personer, der er indlagt og opfylder betingelserne
for tvangstilbageholdelse, jf. § 10 i lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien.
Stk. 2. Afgørelse om tvangsbehandling træffes
af overlægen. I overlægens fravær kan beslutning
træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde
skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling
til beslutningen.
Stk. 3. Afgørelsen om behandlingsform og
indhold skal træffes i overensstemmelse med
reglerne i lovens § 4 om det mindste middels
princip.
Tvangsmedicinering m.v.
§ 2. Tvangsmedicinering må kun anvendes,
når andre behandlingsmuligheder må anses for
uanvendelige.
§ 3. Tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende
forsøg er gjort på at forklare patienten
behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte
situationer, hvor udsættelse af behandlingen er
til fare for patientens liv eller helbred.
Stk. 2. Tvangsmedicinering forudsætter, bortset
fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer,
at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeret
om behandlingens formål, virkninger
og mulige bivirkninger.
§ 4. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes
afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering
og med færrest mulige bivirkninger.
Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater,
som er godkendt ved en markedsføringstilladelse
efter lægemiddellovens § 7 og som
markedsføres her i landet.
Stk. 3. Ordinationen skal følge de retningslinier,
der er fastsat i forbindelse med udstedelse af
markedsføringstilladelsen.
Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres
nøje og skal, så snart de konstateres, søges
modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse
nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør
opretholdes i det hidtidige omfang.
Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må
ikke finde sted.
§ 5. Depotpræparater bør i videst muligt omfang
undgås og må ikke være begyndelsesbehandling
ved tvangsmedicinering af patienter,
hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.
§ 6. Ved tvangsmedicinering skal der altid
være en læge til stede.
§ 7. Tvangsernæring må kun gennemføres,
hvis patienten opfylder betingelserne i § 1,
stk. 1, og tvangsernæringen er nødvendig for at
redde patientens liv, eller hvor undladelse vil
2
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
medføre en alvorlig risiko for patientens liv eller
helbred.
§ 8. Tvangsbehandling med elektrostimulation
må kun iværksættes, hvis patienten opfylder
betingelserne i § 1, stk. 1, og befinder sig i en aktuel
eller potentiel livstruende tilstand.
Tvangsbehandling af en legemlig lidelse
§ 9. En person, som opfylder betingelserne for
frihedsberøvelse, jf. lovens § 5, og som modsætter
sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives
tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt
lidelsen udsætter patientens liv eller helbred
for væsentlig fare.
Stk. 2. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk
afdeling, er det endvidere en betingelse for
tvangsbehandling, at der forinden er udarbejdet
erklæring om tvangsindlæggelse, og at overlægen
på vedkommende psykiatriske afdeling har
truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse
er opfyldt.
Stk. 3. Beslutning om tvangsbehandling som
nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatriske
overlæge og overlægen på den pågældende
somatiske afdeling i fællesskab.
§ 10. Når der ved ophold på somatisk afdeling
er behov for at anvende tvang, kan dette alene
ske efter den psykiatriske overlæges og overlægen
på den somatiske afdelings bestemmelse efter
reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
Stk. 2. Iværksættelse af tvangsforanstaltninger
efter stk. 1 foretages af plejepersonalet fra psykiatrisk
afdeling i samarbejde med personalet fra
den somatiske afdeling.
§ 11. Så snart patientens tilstand og den somatiske
behandling tillader det, skal patienten, efter
aftale mellem den psykiatriske overlæge og
overlægen på den pågældende somatiske afdeling,
flyttes til psykiatrisk afdeling.
Klage
§ 12. Klage over beslutning om tvangsbehandling
har opsættende virkning, medmindre omgående
gennemførelse af behandlingen er nødvendig
for ikke at udsætte patientens liv eller helbred
for væsentlig fare, eller for at afværge at patienten
udsætter andre for nærliggende fare for at
lide skade på legeme eller helbred.
Kapitel 2
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Tvangsfiksering
§ 13. Tvangsfiksering må kun anvendes i det i
lovens § 14, stk. 2, nævnte omfang.
Stk. 2. Som midler til tvangsfiksering må alene
anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker.
Stk. 3. Forud for den konkrete anvendelse af
tvangsfiksering skal der foreligge en lægelig ordination,
efter at lægen har tilset patienten.
Stk. 4. Det er en forudsætning for den lægelige
ordination, at lægen på grundlag af patientens
aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af
tvangsfiksering, og at anvendelse af andre midler,
for eksempel øget tilsyn, har vist sig utilstrækkelig
eller uigennemførlig som følge af patientens
tilstand.
Stk. 5. Beslutning om, at der foruden bælte
skal anvendes hånd- eller fodremme, træffes af
overlægen. I overlægens fravær kan beslutning
træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal
overlægen efterfølgende snarest tage stilling til
beslutningen.
§ 14. I ganske særlige akut opståede situationer,
hvor det af hensyn til patientens eller andres
sikkerhed ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen,
kan sygeplejepersonalet på egen
hånd gøre brug af tvangsfiksering med bælte.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af ansvarshavende
sygeplejerske eller dennes stedfortræder,
eller undtagelsesvist af den sygeplejerske eller
plejer, der er til stede.
Stk. 3. Den ansvarlige læge skal tilkaldes
straks efter, at tvangsfiksering med bælte er taget
i anvendelse, og træffe afgørelse om, hvorvidt
det fortsat er påkrævet at anvende tvangsmidlet.
§ 15. En patient, der er tvangsfikseret med
bælte, skal have fast vagt.
Stk. 2. En fast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske,
plejer eller andet kvalificeret personale,
som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver
end at tage sig af den eller de bæltefikserede patienter.
Stk. 3. Tilsynet skal udføres under hensyntagen
til patientens ønsker og med respekt for dennes
værdighed og selvfølelse.
3
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
Stk. 4. Patienten skal have ret til et vist privatliv,
når dette ikke er uforeneligt med hensynet til
patientens sikkerhed.
§ 16. Så længe en tvangsfiksering opretholdes,
skal der foretages fornyet lægelig vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen,
så ofte som forholdene tilsiger det, dog
mindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at
beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering
er truffet. Lægens vurdering skal tilføres journalen.
Stk. 2. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i
længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke
er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit,
hvor indgrebet finder sted, som ikke har ansvaret
for patientens behandling, og som ikke står i et
underordnelsesforhold til den behandlende læge,
foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat
anvendelse af tvangsfiksering. Vurderingen må
ikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil.
Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som
nævnt i forvaltningslovens § 3.
Stk. 3. Hvis der ved tvangsfikseringen foruden
bælte anvendes handsker, hånd- eller fodremme,
skal der ved vurderingerne, jf. stk. 1 og 2, tages
særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af
disse tvangsmidler.
Stk. 4. Vurderingen, jf. stk. 2, skal foretages af
en læge, der er speciallæge i psykiatri eller i børne-
og ungdomspsykiatri. Vurderingen skal foretages
på baggrund af lægens egen undersøgelse
af patienten. Lægens vurdering skal tilføres patientens
journal.
Stk. 5. Den læge, der foretager vurderingen, jf.
stk. 2, kan udtale sig om forhold, som ligger ud
over den snævre sundhedsfaglige vurdering af
patienten, herunder om forhold i afdelingen, som
patienten oplever som uhensigtsmæssige, arbejdstilrettelæggelsen
m.v.
Stk. 6. Ved uenighed mellem de to lægers vurdering
af situationen er den behandlende læges
vurdering afgørende. Uenighed mellem de to lægers
vurdering af situationen skal dog mundtligt
og skriftligt oplyses over for patienten og patientrådgivningen.
Stk. 7. Den behandlende læge skal umiddelbart
efter udløbet af de 48 timer, jf. stk. 2, sikre
sig, at der tilkaldes en læge, der kan foretage den
nævnte vurdering.
Stk. 8. Det tilkommer dog til enhver tid plejepersonalet
at bringe en tvangsfiksering til ophør,
når der ikke længere er behov for at opretholde
denne.
§ 17. Iværksættelse af fiksering af patienter,
der af tryghedsgrunde selv anmoder herom, må
kun ske med samtykke fra en læge.
Stk. 2. Patienter, der fikseres i henhold til
stk. 1, skal have tilbud om fast vagt.
Stk. 3. Anmodningen samt den eventuelle fiksering
skal noteres i patientjournalen og tvangsprotokollen,
jf. § 35.
Anvendelse af fysisk magt
§ 18. Når betingelserne for anvendelse af
tvangsfiksering er opfyldt, kan en person, der er
indlagt, i stedet fastholdes og om fornødent med
magt føres til et andet opholdssted på sygehuset.
Stk. 2. Afgørelsen af, hvilket middel, der skal
anvendes i det enkelte tilfælde, træffes under
iagttagelse af det mindste middels princip, jf. lovens
§ 4, ligesom betingelserne for anvendelse
af fysisk magt skærpes, jo mere indgribende en
foranstaltning, der er tale om.
§ 19. Uanset at betingelserne for anvendelse af
fysisk magt, jf. § 18, stk. 1, ikke er til stede, kan
der over for personer, der er frihedsberøvede, jf.
lovens kap. 3, anvendes den magt, der er nødvendig
for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse
på afdelingen.
§ 20. Når det er af afgørende betydning for
bedring af en meget urolig patients tilstand, kan
lægen som en mindre indgribende foranstaltning
beslutte, at patienten om fornødent med magt
skal have et beroligende middel.
Stk. 2. Lægen skal være til stede, mens det beroligende
middel gives.
Kapitel 3
Beskyttelsesfiksering og personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse
Beskyttelsesfiksering
§ 21. Ved beskyttelsesfiksering forstås ethvert
middel, som det er nødvendigt at bringe i anvendelse
for at beskytte en person imod utilsigtet at
udsætte sig selv for væsentlig fare.
§ 22. Forud for anvendelse af beskyttelsesfiksering
skal foreligge en lægelig ordination, efter
at lægen har tilset patienten.
4
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
Stk. 2. Den lægelige ordination af beskyttelsesfiksering
skal angive, i hvilket omfang og i
hvilke bestemte situationer et vist middel til beskyttelsesfiksering
må anvendes.
Stk. 3. Administrationen af den ordinerede beskyttelsesfiksering
kan overlades til plejepersonalet
i det enkelte tilfælde.
§ 23. Midler til beskyttelsesfiksering omfatter
stofbælter og lignende, der på hensynsfuld måde
bruges for at forhindre patienten i at komme til
skade ved at falde ned fra seng eller stol eller ved
at vandre omkring i forvirret tilstand.
Stk. 2. Valg af middel træffes efter et skøn
over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet
og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende
patient befinder sig bedst med.
Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse
§ 24. Personlige alarm- og pejlesystemer kan
anvendes over for en patient, der lider af demens
eller demenslignende tilstande, for at hindre, at
vedkommende ved at forlade en psykiatrisk afdeling
udsætter sig selv eller andre for en betydelig
risiko for at lide personskade.
Stk. 2. Forud for anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer skal foreligge en lægelig
ordination, efter at lægen har tilset patienten.
Stk. 3. Den lægelige ordination af alarm- og
pejlesystemer skal angive, i hvilket omfang og i
hvilke bestemte situationer et vist middel må anvendes.
Stk. 4. Administrationen af det ordinerede tiltag
kan overlades til plejepersonalet i det enkelte
tilfælde.
Stk. 5. Midler til personlige alarm- og pejlesystemer
omfatter alene udstyr, der er egnet til at
opdage, at en person forlader afdelingen, eller til
at opspore en person, der har forladt afdelingen,
herunder f.eks. sladremåtter, chip i sko, tøj eller
armbånd m.m.
Stk. 6. Valg af middel træffes efter et skøn
over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet
og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende
patient befinder sig bedst med.
§ 25. Særlige dørlåse kan anvendes over for en
patient, der lider af demens eller demenslignende
tilstande, for at hindre, at vedkommende ved
at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sig
selv eller andre for en betydelig risiko for at lide
personskade.
Stk. 2. Forud for anvendelse af særlige dørlåse
skal foreligge en lægelig ordination, efter at lægen
har tilset patienten.
Stk. 3. Den lægelige ordination af særlige dørlåse
skal angive, i hvilket omfang og i hvilke bestemte
situationer et vist middel må anvendes.
Stk. 4. Administrationen af det ordinerede tiltag
kan overlades til plejepersonalet i det enkelte
tilfælde.
Stk. 5. De særlige dørlåse omfatter f.eks. dobbelte
dørgreb, dobbelttryk for døråbning, forsinket
døråbningsmekanisme, kodelåse og lign.
Stk. 6. Valg af middel træffes efter et skøn
over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet
og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende
patient befinder sig bedst med.
Stk. 7. Afgørelse om anvendelse af særlige
dørlåse skal snarest muligt godkendes af overlægen,
og alle patienter på afdelingen skal straks
efter, at afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse
er truffet, underrettes herom.
Obligatorisk efterprøvelse
§ 26. En lægelig vurdering af berettigelsen af
opretholdelse af brugen af beskyttelsesfiksering
og af anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer
og særlige dørlåse over for den enkelte
patient skal finde sted så ofte, som forholdene
tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter,
at beslutning om anvendelse af disse foranstaltninger
blev truffet, og herefter mindst hver
4. uge, så længe ordinationen opretholdes.
§ 27. Det påhviler såvel læger som sygeplejepersonalet
at påse, at beskyttelsesfiksering og
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer
og særlige dørlåse ikke benyttes i videre omfang,
end hensynet til patientens sikkerhed kræver,
og at spørgsmålet om ændring af ordinationen
rejses så snart, der er anledning dertil.
Kapitel 4
Personlig skærmning og aflåsning af døre
Personlig skærmning
§ 28. Personlig skærmning, som patienten
ikke har givet samtykke til, må kun benyttes for
at afværge, at en patient begår selvmord eller på
anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig
skade eller for at afværge, at en patient
forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper
medpatienter eller andre.
5
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
Stk. 2. Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger,
hvor et eller flere personalemedlemmer
konstant befinder sig i umiddelbar nærhed
af patienten. Umiddelbar nærhed skal forstås således,
at patienten til stadighed er under opsyn,
herunder ved badning og toiletbesøg, og at der
dermed er mulighed for hurtig indgriben fra personalets
side.
Stk. 3. Beslutningen om personlig skærmning
træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten.
Beslutningen skal noteres i patientens journal,
jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor den personlige
skærmning uafbrudt varer mere end 24 timer,
kan der klages over beslutningen om skærmning
til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen,
jf. lovens § 35.
Aflåsning af døre i afdelingen
§ 29. Der kan foretages aflåsning af døre i afdelingen,
dog ikke af døre til patientstuer, over
for patienter, der er frihedsberøvede efter lovens
kapitel 3 og over for patienter, for hvem der er risiko
for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig
fare, jf. § 21.
Stk. 2. Der kan endvidere træffes beslutning
om, at der skal aflåses døre, dog ikke af døre til
patientstuer over for en patient, der ikke er omfattet
af stk. 1, hvis patienten selv anmoder herom.
På patientens anmodning skal aflåsningen
straks ophæves.
Stk. 3. Beslutning om aflåsning af døre i afdelingen
træffes af en læge.
Stk. 4. De enheder, hvortil der kan aflåses døre,
skal som minimum indeholde spise-, bade- og
opholdsfaciliteter m.v. Der skal endvidere være
mulighed for, at patienter, der befinder sig i disse
enheder, kan have socialt samvær med medpatienter,
der opholder sig i samme enhed.
Stk. 5. Patienter, der ikke er omfattet af en beslutning
om aflåsning af døre i afdelingen, jf.
stk. 1, skal ved henvendelse til afdelingens personale
straks tilbydes mulighed for at kunne forlade
afdelingen, hvis de anmoder herom.
Stk. 6. Alle patienter på afdelingen skal straks
efter, at en beslutning om aflåsning er truffet, underrettes
herom, herunder om muligheden for at
kunne forlade afdelingen, jf. stk. 5.
Stk. 7. Patienten skal i forbindelse med indlæggelsen
på afdelingen orienteres om afdelingens
indretning, herunder om forekomsten af
mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan
aflåses, hvis sådanne mindre enheder findes på
afdelingen.
Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland
§ 30. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af
patientstue anvendes i behandlingsmæssigt øjemed,
når det sker for at etablere nødvendige faste
rammer i behandlingen af en patient eller for at
skærme patienten mod for mange stimuli.
Stk. 2. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning
af patientstue tillige anvendes af sikkerhedsmæssige
årsager i det omfang, det er nødvendigt
at afværge, at en patient udsætter andre
for nærliggende fare for at lide skade på legeme
eller helbred, at en patient forfølger eller på anden
lignende måde groft forulemper medpatienter,
eller at en patient udøver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
Stk. 3. Beslutning om aflåsning af patientstue,
jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.
§ 31. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning af
patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde foretages
om natten i tidsrummet mellem kl. 22.30 til
kl. 07.30.
Stk. 2. På Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, kan aflåsning
af patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde
foretages i op til en halv time under den daglige
behandlingskonference og i op til halvanden
time under den ugentlige konference, når personalet
har behov for at samles for at drøfte behandlingsmæssige
forhold.
Stk. 3. Beslutning om aflåsning af patientstue,
jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.
§ 32. Der skal føres regelmæssigt tilsyn med
patienter, der er indelåst på egen stue, jf. §§ 30
og 31.
Stk. 2. Tilsynet skal udføres under hensyntagen
til patientens ønsker. Som udgangspunkt
skal patienter, der er indelåst på egen stue i dagtimerne,
tilses en gang i timen med ca. 10 minutters
besøg på stuen. Patienter, der er indelåst på
egen stue om natten, skal som udgangspunkt tilses
en gang i timen gennem en dørspion.
6
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
Stk. 3. Patienter, der er indelåst på egen stue,
skal have adgang til et tilkaldesystem, der altid
giver mulighed for at tilkalde personale.
§ 33. Det er en forudsætning for anvendelse af
aflåsning af patientstuer, jf. § 31, at patienterne
på Sikringsafdelingen individuelt er informeret
om den faste praksis med aflåsning af patientstuer
i de nævnte tidsrum. Denne information forudsættes
givet til patienten ved indskrivning og
skal i øvrigt indgå i afdelingens regulativer, informationspjecer,
o.l.
Kapitel 5
Personlig hygiejne under anvendelse af tvang
§ 34. Der kan foretages personlig hygiejne under
anvendelse af tvang overfor en patient, der
på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til
at varetage den nødvendige personlige hygiejne,
hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten
selv eller af hensyn til medpatienter eller personale.
Stk. 2. Beslutningen om, at en patient skal
have foretaget personlig hygiejne under anvendelse
af tvang, træffes af overlægen på baggrund
af en aktuel undersøgelse og vurdering af patientens
hygiejniske tilstand. Overlægens beslutning
og begrundelsen herfor skal tilføres journalen, jf.
§ 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 3. Personlig hygiejne under anvendelse af
tvang kan f.eks. omfatte badning, hårvask, tandbørstning,
skiftning af bleer og bind hos f.eks.
demente patienter, tøjskift m.v.
Stk. 4. Personlig hygiejne, der foretages under
anvendelse af tvang, skal i overensstemmelse
med det mindste middels princip i lovens § 4 udføres
så skånsomt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til patienten, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 5. Eventuelle klager over personlig hygiejne
under anvendelse af tvang rettes til sygehusmyndigheden.
Kapitel 6
Tvangsprotokoller og optegnelser
Tvangsprotokoller
§ 35. Der skal på enhver psykiatrisk afdeling
forefindes en tvangsprotokol.
Stk. 2. I tvangsprotokollen tilføres oplysning
om enhver form for anvendelse af tvang, jf. lovens
§§ 5-10 a, 12 og 13, 14 – 17 a, og 18 a, § 18
c, stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24 timer
samt om enhver ordination i henhold til lovens
§ 18 og § 18 e.
§ 36. Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel
af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Frihedsberøvelsens varighed.
3) Begrundelsen for frihedsberøvelsen.
4) Resultatet af efterprøvelsen af frihedsberøvelsen
henholdsvis 3, 10, 20, og 30 dage efter
at frihedsberøvelsen blev iværksat, og
derefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen
opretholdes.
§ 37. Ved tvangsbehandling skal der i tvangsprotokollen
ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Behandlingens art og omfang.
3) Begrundelsen for tvangsbehandlingen.
4) Navnet på den ordinerende overlæge.
5) Navnet på den tilstedeværende læge.
§ 38. Ved tvangsfiksering skal der i tvangsprotokollen
ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Indgrebets art og omfang.
3) Begrundelsen for indgrebet.
4) Tidspunktet for indgrebets iværksættelse og
ophør.
5) Navnet på den ordinerende læge.
6) Navne på det implicerede personale.
7) Tidspunktet for den fornyede lægelige vurdering,
jf. § 16, stk. 1.
8) Navnet på den læge, der har foretaget den
fornyede lægelige vurdering, jf. § 16, stk. 1.
9) Tidspunktet for vurderingen ved en ekstern
læge, jf. § 16, stk. 2.
10) Navnet på den eksterne læge, der har foretaget
vurderingen, jf. § 16, stk. 2.
11) Information om eventuel uenighed mellem
den eksterne læge og den behandlende læge.
§ 39. Ved anvendelse af fysisk magt skal der i
tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Indgrebets art og omfang.
3) Begrundelse for indgrebet - herunder fra det
implicerede personale.
4) Tidspunktet for indgrebets iværksættelse og
ophør.
7
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
5) Navnet på den ordinerende/tilstedeværende
læge.
6) Navne på det implicerede personale.
§ 40. Ved beskyttelsesfiksering skal der i
tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Formen for beskyttelsesfiksering.
3) Begrundelsen for beskyttelsesfikseringen.
4) Den situation, hvor beskyttelsesfikseringen
kan anvendes.
5) Navnet på den ordinerende læge.
6) Resultatet af vurderingen af ordinationens
fortsættelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage
efter at beslutning om anvendelse af beskyttelsesfiksering
blev truffet, og derefter
mindst hver 4. uge, så længe beskyttelsesfikseringen
opretholdes.
§ 41. Ved anvendelse af personlige alarm- og
pejlesystemer skal der i tvangsprotokollen ske
tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr. nr.
2) Formen for anvendelse af personlige alarmog
pejlesystemer.
3) Begrundelsen for anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer.
4) Den situation, hvor personlige alarm- og
pejlesystemer kan anvendes.
5) Navnet på den ordinerende læge.
6) Resultatet af vurderingen af ordinationens
fortsættelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage
efter at beslutning om anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer blev truffet, og
derefter mindst hver 4. uge, så længe anvendelsen
af personlige alarm- og pejlesystemer
opretholdes.
§ 42. Ved anvendelse af særlige dørlåse skal
der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr. nr.
2) Formen for anvendelse af særlige dørlåse.
3) Begrundelsen for anvendelse af særlige dørlåse.
4) Den situation, hvor særlige dørlåse kan anvendes.
5) Navnet på den ordinerende læge.
6) Resultatet af vurderingen af ordinationens
fortsættelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage
efter at beslutning om anvendelse af særlige
dørlåse blev truffet, og derefter mindst hver
4. uge, så længe anvendelsen af særlige dørlåse
opretholdes.
§ 43. Ved aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland efter § 30, stk. 1 og 2, skal der i
tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Begrundelsen for aflåsningen.
3) Tidspunktet for aflåsningens iværksættelse
og ophør.
4) Navnet på den ordinerende læge.
§ 44. Ved anvendelsen af personlig skærmning,
jf. § 28, der varer mere end 24 timer, skal
der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Begrundelsen for iværksættelse af personlig
skærmning.
3) Tidspunktet for iværksættelse og for ophøret
af den personlige skærmning.
4) Navnet på den ordinerende læge.
§ 45. Ved aflåsning af døre i afdelingen, jf.
§ 29, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:
1) Navn og cpr-nr. på den patient over for
hvem, der er foretaget aflåsning af døre i afdelingen.
2) Begrundelsen for aflåsningen af dørene.
3) Tidspunktet for aflåsningen og for ophøret
af aflåsningen.
4) Navnet på den ordinerende læge.
§ 46. Tilførsler i tvangsprotokollen er journalpligtige,
jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2. Ved udfærdigelse af tvangsprotokoller
skal der i journalen henvises til, at der er indført
notat i tvangsprotokollen. Kopi af tvangsprotokollen
tilføres journalen.
§ 47. En patient har ret til at gøre sig bekendt
med, hvad der er tilført tvangsprotokollen om
patienten selv.
Stk. 2. Den for patienten beskikkede patientrådgiver
har samme ret som nævnt i stk. 1.
Optegnelser
§ 48. Ved aflåsning af patientstuer på Sikringsafdelingen
efter § 31, stk. 2, skal følgende
oplysninger tilføres en særlig optegnelse:
1) Begrundelsen for aflåsningen.
2) Tidspunktet for aflåsningens iværksættelse
og ophør.
3) Navnet på den ordinerende læge.
8
O:\Indenrigs- og Sundheds-\Bekendtgørelser\554198\Dokumenter\554198.fm 18-12-06 16:16 k03 mbo
Kapitel 7
Registrering af udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner
§ 49. Ved indgåelse af en udskrivningsaftale,
jf. psykiatrilovens § 13 a, skal der ske registrering
af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Dato for indlæggelse og udskrivning.
3) Dato for etablering og udløb af udskrivningsaftalen.
4) Navnet på den ordinerende overlæge.
§ 50. Ved udarbejdelsen af en koordinationsplan,
jf. psykiatrilovens § 13 b, skal der ske registrering
af:
1) Patientens navn og cpr-nr.
2) Dato for indlæggelse og udskrivning.
3) Dato for etablering af koordinationsplanen.
4) Navnet på den ordinerende overlæge.
§ 51. Ved registrering i afdelingen af udskrivningsaftaler
og koordinationsplaner, skal der i
journalen henvises til, at der er foretaget en sådan
registrering. Kopi af det registrerede tilføres
journalen.
Stk. 2. En patient har ret til at gøre sig bekendt
med, hvad der er registreret om patienten selv.
Kapitel 8
Indberetning
§ 52. Overlægen på afdelingen skal løbende
foretage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen
af anvendelsen af de i §§ 36-45 og 48-
50 omhandlede foranstaltninger.
Stk. 2. Der foretages endvidere indberetning til
den ansvarlige sygehusmyndighed.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen leverer elektronisk
indberetningsprogram til brug for den i stk. 1
nævnte indberetning.
§ 53. Den i § 52, stk. 1 og 2, nævnte indberetning
skal indeholde de i §§ 36-45 og 48-50 krævede
oplysninger. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen
skal dog ikke indeholde oplysning om
den ordinerende læges og impliceret personales
navn, og indberetningen til den ansvarlige sygehusmyndighed
indeholder hverken oplysning
om patientens navn og cpr-nr. eller den ordinerende
læges og impliceret personales navn.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 54. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse
nr. 1404 af 14. december 2004 om tvangsbehandling,
fiksering, tvangsprotokoller m.v. på
psykiatriske afdelinger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 14. december 2006
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Sven Erik Bukholt

Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden