NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Dependent
personligheds-
forstyrrelse
Overblik

Årsager til per-
sonlighedsforst.
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
personlighedsfst.
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


DEPENDENT PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE


Overblik 

Hvis man har en dependent personlighedsforstyrrelse, er man meget afhængig af andre mennesker.
Man har ikke lyst til at stille nogen krav til dem, man er afhængig af, og man føler sig hjælpeløs når man er alene, fordi man er bange for at man ikke kan klare sig selv.
Man tør ikke selv tage vigtige beslutninger, men overlader det til andre, som man så underordner sig. 

Det skønnes at 1-3 procent opfylder kriterierne for at have en dependent personlighedsforstyrrelse. Flest kvinder.


Årsager til dependent personlighedsforstyrrelse

Mennesker med en dependent personlighedsforstyrrelse er uselvstændige og gør sig afhængige af andre.
Ifølge udviklingspsykologiske teorier skyldes det at man har haft problemer i den tidlige psykologiske udvikling. 
I de første 18 måneder hvor man, ifølge Freud, er i den orale fase, er man helt afhængig af sine forældre, som man er meget tæt forbundet med. Kommer man ikke gennem denne fase på en god måde, vil man, ifølge teorien, resten af livet have behov for at andre mennesker bestemmer for en på samme måde som forældrene gjorde det.


Det spørger lægen om

Når lægen undersøger om man har en dependent personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har. Lægen spørger f.eks. om man:

  • Har svært ved at træffe selvstændige beslutninger
  • Har en tendens til at underordne sig andre mennesker
  • Har svært ved at stille krav til andre mennesker som man er afhængig af
  • Føler sig hjælpeløs når man er alene
  • Er bange for at man ikke kan klare sig selv
  • Er bange for at man skal blive forladt 
  • Har svært ved at træffe almindelige dagligdags beslutninger uden at man får støtte fra andre.



Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for at have en dependent personlighedsforstyrrelse skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:

  • Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:
  1. Ens erkendelser eller holdninger
  2. Ens følelser
  3. Ens kontrol over egne behov og impulser
  4. Ens forhold til andre mennesker
  • Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
    1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
    2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
    3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens barndom eller ungdom
    4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
    5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  

For at opfylde kriterierne for en dependent personlighedsforstyrrelse skal man desuden have mindst fire af følgende personlighedstræk:  

  • Man har tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre
  • Man har tendens til at underordne sig mennesker, man er afhængig af
  • Man har uvilje mod at stille krav til mennesker, man føler sig afhængig af
  • Man føler sig hjælpeløs, når man er alene, fordi man er bange for at man ikke kan klare sig selv
  • Man føler overdreven frygt for at blive ladt alene
  • Man har svært ved at træffe almindelige dagligdags beslutninger hvis man ikke får stor støtte fra andre.


Sygdomsforløb  

Hvis man har en pårørende, man kan underlægge sig og overlade beslutningerne til, kan man fungere rimeligt godt. Har man ikke det, eller mister man den man er afhængig af, risikerer man at udvikle en depression. 
Man har også en forhøjet risiko for at havne i et alkoholmisbrug eller medicinmisbrug. 
Mennesker med en dependent personlighedsforstyrrelse risikerer også at blive misbrugt fysisk eller psykisk af andre mennesker, fordi de har så svært ved at sige fra.


Behandling 

Psykoterapi: Hvis man går i psykoterapi på grund af personlighedsforstyrrelsen, kan man få indsigt i baggrunden for, at man foretrækker at lade andre bestemme over sig. Når man forstår hvorfor, kan man gradvis vænne sig til at finde andre og bedre løsninger.

Medicin: Medicin hjælper ikke på personlighedsforstyrrelsen. Hvis man i en periode er angst eller deprimeret, kan man måske have gavn af at tage antidepressiv medicin.


Det kan man selv gøre

  • Hvis man gerne vil have behandling, er det en god ide at tale med sin læge om det og evt. få en henvisning til en psykiater eller få anbefalet en psykolog. 
  • Hvis man starter på psykoterapi mod en dependent personlighedsforstyrrelse, er det en god idé at ens eventuelle partner bakker det op. Hvis man selv får glæde af behandlingen, vil det nemlig få stor betydning for partneren. Gennem terapien bliver man mindre afhængig af ham eller hende, og det har stor betydning at partneren også synes at det er en fordel.
  • Når man går man i terapi med en dependent personlighedsforstyrrelse, er der risiko for at man bliver afhængig af selve terapien og af terapeuten. Derfor er det vigtigt at vælge en terapeut, som er opmærksom på  problemet, og som sørger for at det ikke sker. Det kan man f.eks. gøre ved at få sin læge til at henvise til en psykiater eller til at anbefale en uddannet psykolog.

Andre personlig-
hedsforstyrrelser
Overordnet om per-
sonlighedsforstyrrelse

Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden