NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Opslagsord
Abstinenssymptomer
Acting out
Adfærdsterapi
Afasi
Affekt
Affektaffladning
Affektlabil
Affektiv sindslidelse
Agorafobi
Akrofobi
Akut
belastningsreaktion

Alkoholmisbrug
Alzheimers demens
Ambivalens
Ambulant
undersøgelse

Amfetamin
Amnesi
Analytisk
familieterapi

Anamnese
Andenpersons
hørehallucinationer

Angst
Anorexia nervosa
Antabus
Antidepressiva
Antipsykotisk medicin
Antisocial person-
lighedsforstyrrelse

Apati
Aspergers syndrom
Autisme
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


 
ORDBOG

A


Abstinenssymptomer: Hvis man har et alkohol-, stof- eller medicinmisbrug og holder op med at drikke eller tage stoffer eller medicin, kan man kan få abstinenssymptomer.  Symptomerne er forskellige, afhængig af hvad man har misbrugt, hvor meget man har misbrugt og i hvor lang tid man har haft et misbrug. De abstinenser man får efter at have drukket er typisk at man sveder, ryster på hænderne og får hjertebanken. Hvis man får meget udtalte abstinenser, kan man få delirium tremens.

Acting out: Psykoanalytisk udtryk der oftest bruges i forbindelse med behandling af mennesker i psykoterapi. At lave acting out betyder at man som reaktion på terapien og de følelser, man er kommet i kontakt med, handler impulsivt og uhensigtsmæssigt, f.eks. at man drikker sig fra sans og samling.

Adfærdsterapi: En form for psykoterapi, hvor man gradvist lærer nye former for adfærd. Lider man f.eks. af angst for at køre med bus, kan man som et første skridt øve sig i at tage bussen sammen med en, man er tryg ved, indtil man efterhånden kan køre alene uden problemer.

Afasi: Problemer med at kende eller genkende ord, man tidligere har kendt, fordi man har en skade i hjernen, oftest efter at man har haft en blodprop.


Affekt: Følelsesmæssig reaktion, f.eks. vrede, sorg eller glæde.

Affektaffladning: At man er ude at stand til at involvere sig følelsesmæssigt, dvs. at man har svært ved at føle begejstring, glæde eller sorg. Kan være et symptom på skizofreni.

Affektlabil: At man er affektlabil vil sige at man let reagerer følelsesmæssigt. Hvis man f.eks. nemt kommer til at græde, er man affektlabil.

Affektiv sindslidelse: Mani, depression eller en blandingstilstand, dvs. en blanding af mani og depression.

Agorafobi: Angst for åbne pladser. Udtrykket bruges også om angst for at befinde sig ved begivenheder hvor der er mange mennesker sammen på ét sted og angst for at befinde sig i situationer, hvor man har svært ved at komme væk, f.eks. i køen i supermarkedet, i bussen eller i toget. Hvis man lider af agorafobi, vil man derfor ofte gøre meget for at undgå sådanne situationer, og det kan betyde at fobien sætter store begrænsninger for hvad man kan foretage sig.

Akrofobi: Angst for at befinde sig på høje steder.

Akut belastningsreaktion: En chokreaktion, som de fleste mennesker får hvis de kommer ud for en katastrofe, f.eks. en naturkatastrofe, et overfald, gidseltagning, tortur, en togulykke, en flyulykke eller en bilulykke. Man er i chok eller går i panik. I stedet for at ringe efter en ambulance eller give førstehjælp, sidder man f.eks. og stirrer tomt ud i luften, bryder ud i voldsom gråd, eller man går forvirret og formålsløst omkring uden at vide hvor man er og hvorfor man er der. I løbet af nogle timer bliver man igen normal.

Alkoholmisbrug: Ifølge Sundhedsstyrelsen har man et alkoholmisbrug, hvis man er kvinde og drikker mere end 14 genstande om ugen, eller hvis man er mand og drikker over 21 genstande pr. uge. Tallene er regnet ud på baggrund af viden om, hvor meget der i gennemsnit skal til for at misbruget skader helbredet.

Alzheimers demens: Den mest almindelige form for demenssygdom for mennesker over 65 år. Sygdommen udvikler sig gradvist. Man mister hukommelsen og efterhånden påvirker sygdommen hele ens personlighed. Sygdommen er uhelbredelig, men medicin kan ofte forhale symptomerne.

Ambivalens: At man har to modsatrettede følelser på samme tid, f.eks. had og kærlighed. Udtalt ambivalens er et af symptomerne på skizofreni.

Ambulant undersøgelse: En undersøgelse, man indkaldes til, uden at man behøver at blive indlagt.

Amfetamin: Et stof, som stimulerer hjernen, så man bliver mere vågen og aktiv. Stoffet bruges illegalt, men benyttes også til at behandle urolige børn med hjerneskader og mennesker med narkolepsi.

Amnesi: Hukommelsestab.

Analytisk familieterapi: Psykoterapi hvor hele familien deltager. Terapien bygger på begreber fra psykoanalysen, som oprindelig er udviklet af Freud og som senere er udbygget af hans efterfølgere. I korte træk går terapien ud på at analysere mønstre i samspillet mellem familiemedlemmerne ud fra psykoanalysens begreber, bl.a. forsvarsmekanismer.

Anamnese: Beskrivelse af hvordan en sygdom har udviklet sig med udgangspunkt i patientens egne oplysninger. Anamnesen bruges som udgangspunkt for journalen.

Andenpersons hørehallucinationer: Hallucinationer, hvor man hører stemmer, der taler direkte til en. I modsætning til tredjepersons hørehallucinationer, hvor man hører stemmer, der taler sammen om en. Et symptom på skizofreni.

Angst: Man kan få angst i form af anfald, eller man kan blive mere vedvarende angst. Når man lider af angst, er man bange, urolig og anspændt. Ofte har man også hjertebanken, man ryster over hele kroppen, man sveder og har evt. kvalme eller kuldegysninger. Man kan få angst i forbindelse med de fleste psykiske sygdomme, og der findes flere forskellige former for angst, f.eks. panikangst og generaliseret angst, samt forskellige fobier.

Anorexia nervosa: I daglig tale anoreksi eller nervøs spisevægring. Sygdommen opstår først og fremmest hos unge kvinder. For at der kan være tale om anoreksi, skal man veje mindst 15 procent under normalvægten. Samtidig opfatter man sig selv som for tyk, og det fører til at man forsøger at slanke sig yderligere ved hjælp af diæt, motion, afmagringspiller, afføringsmidler, vanddrivende midler eller ved at kaste op.

Antabus: Bruges mod alkoholmisbrug. Medicinen forhindrer en i at drikke, fordi den i forbindelse med alkohol danner et giftstof, så blodtrykket stiger, man får hjertebanken og føler et voldsomt ubehag. Reaktionen på at drikke efter at man har taget antabus er så kraftig, at den kræver behandling. I værste fald er det livsfarligt.

Antidepressiva: Medicin til at behandle depression. Antidepressiva dækker over et bredt spektrum af medicin og inddeles i flere hovedgrupper. De vigtigste er: Tricykliske antidepressiva (TCA), monoaminooxidasehæmmere (MAOH), selektive setonin-genoptagelses-hæmmere (SSRI), samt de nyeste, NaSSA og SNRI. Inden for hver hovedgruppe er der oftest flere forskellige præparater, f.eks. findes der fem forskellige SSRI-piller, ”lykkepiller”, og de sælges under 15 forskellige navne.

Antipsykotisk medicin: Medicin til at behandle psykoser. Medicinen modvirker eller fjerner psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Antipsykotisk medicin dækker over et bredt spektrum af medicin og inddeles i flere hovedgrupper: Højdosisneuroleptika, lavdosisneuroleptika og atypiske neuroleptika. Specielt er der inden for de seneste år kommet en ny slags antipsykotisk medicin, olanzapin og risperidon, som giver anderledes og tilsyneladende færre bivirkninger end de andre typer. Den nye medicin er foreløbig meget dyr.

Antisocial personlighedsforstyrrelse: Kaldes også dyssocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere hed det psykopati. Hvis man har en antisocial personlighedsforstyrrelse, har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker. Man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine egne handlinger.

Apati: Hvis man er apatisk er man sløv og uinteresseret i omverden. Man kan blive apatisk i forbindelse med bl.a. skizofreni og alvorlig depression.

Aspergers syndrom: Psykisk sygdom, der viser sig inden for de første tre leveår. Den viser sig bl.a. ved at barnet kan have svært ved at have øjenkontakt. Barnet mangler situationsfornemmelse, og har svært ved at lege med andre børn. Det leger på en tvangsprægt og ritualiseret måde eller har usædvanlige interesser, som det er meget optaget af. Sygdommen minder om infantil autisme, men adskiller sig ved at barnet er normalt begavet og ikke har problemer med at tale.

Autisme: Hvis man lider af autisme, har man problemer med det følelsesmæssige samspil mellem en selv og andre mennesker. Man har ofte en dårlig situationsfornemmelse og man  mangler fornemmelse for ting der for andre er selvfølgelige, som at man f.eks. ser den anden i øjnene, når man taler sammen, uden at nedstirre vedkommende. Autisme er et af flere symptomer på skizofreni.
 
 
 


  A B C D
  E F G H
  I J K L
  M N O P
  Q R S T
  U V W X
  Y Z Æ Ø
  Å      
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser

Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden