NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Psykiatriloven
Overblik
Overordnet
Tvangsindlæg-
gelse
Tvangstilbage-
holdelse
Tvangsbehand-
ling
Bæltefiksering
Beskyttelses-
fiksering
Patientrådgiver
Klagevejledning
Klageadgang
 
Lovens tekst
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


SPØRGSMÅL OG SVAR OM PSYKIATRILOVEN
 


Spørgsmål & svar om loven om psykiatri

Psykiatriloven handler om reglerne for brug af tvang under indlæggelse på et psykiatrisk sygehus.


Hvornår bliver man tvangsindlagt?

Man kan blive tvangsindlagt, hvis en læge har skrevet en erklæring om, at man er sindssyg, dvs. at man er psykotisk og at ens evne til at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt er væsentligt nedsat. Samtidig skal lægen vurdere, at ens mulighed for at blive helbredt eller få det bedre forringes afgørende, hvis man ikke bliver indlagt. En sådan tvangsindlæggelse kaldes en tvangsindlæggelse på gule papirer, og den skal ifølge loven ske, inden der er gået en uge.

Man kan også blive tvangsindlagt hvis man udover at man er erklæret sindssyg også er til fare for sig selv eller andre, f.eks. fordi man har så alvorlige selvmordstanker, at lægen vurderer, at der er risiko for, at man begår selvmord. En sådan tvangsindlæggelse på grund af fare for mord eller selvmord kaldes en indlæggelse på røde papirer, og den skal  ifølge loven foretages hurtigst muligt. 

Ifølge loven må lægen kun tvangsindlægge et menneske, hvis det ikke er lykkedes at overtale den syge til at lade sig indlægge.

Som regel vil det være ens praktiserende læge eller en vagtlæge, man skal have fat i, hvis der er brug for en tvangsindlæggelse. Hvorimod lægen på den psykiatriske skadestue eller i distriktspsykiatrien ofte ikke kan tvangsindlægge, fordi der er en regel om at man ikke må tvangsindlægge et menneske, dér hvor man selv er ansat. Det er en regel, der er lavet for at sikre at den, der indlægger og den, der modtager patienterne på sygehuset uafhængigt af hinanden vurderer om tvangsindlæggelsen er lovlig. 


 

Kan man blive tvangstilbageholdt, hvis man er frivilligt indlagt?

Hvis man er indlagt på en psykiatrisk afdeling og man gerne vil udskrives, fordi man har fortrudt at man blev indlagt eller man ikke kan holde ud at være der, kan man altid komme til at tale med en læge. Og man kan så drøfte med lægen, hvordan man i stedet kan få behandlet sin psykiske sygdom.

Er man imidlertid så psykisk syg, at man opfylder betingelserne for at blive tvangsindlagt, må lægen ikke udskrive en. Heller ikke selv om man har ladet sig frivilligt indlægge få minutter før.

I stedet for at man bliver udskrevet, vil man så blive tvangstilbageholdt indtil sygdommen er blevet så meget bedre, at man ikke længere opfylder betingelserne for at blive tvangstilbageholdt.

Mange mennesker tager desværre fejl af disse regler, når de er indlagt på en psykiatrisk afdeling. De mener, at når de er blevet indlagt frivilligt, kan de også blive udskrevet, når de ønsker det. Men det er altså ikke altid tilfældet. 


Kan man blive tvunget til at tage medicin?

Hvis man er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan man – hvis lægen skønner at det er af afgørende betydning for ens helbred - tvinges til at tage medicin enten som beroligende medicin eller som led i behandlingen. Men man kan først blive tvangsbehandlet, når en overlæge har skønnet, at man opfylder betingelserne for at blive tvangsindlagt.

Hvis man får at vide, at man skal tvangsbehandles, kan man klage til Patientklagenævnet, som hurtigst muligt vil afgøre, om betingelserne for tvangsbehandlingen er opfyldt.

Når man klager, bliver tvangsbehandlingen som hovedregel udsat indtil nævnet har taget stilling, og kun hvis lægen skønner, at behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig fare for patientens liv eller helbred, vil behandlingen starte med det samme. 


Hvordan klager man?

Når man bliver udsat for tvang under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, har man krav på at få hjælp til at klage. Man får besøg af en patientrådgiver, som ikke selv er ansat på hospitalet, men som er uddannet i, hvordan man kan hjælpe mennesker med at tage stilling til, om de ønsker at klage og med at skrive en klage.  
Efter udskrivelsen kan man få hjælp til at klage ved at ringe til afdelingen eller sygehuset og få oplyst adressen på det "lokale patientklagenævn", som man så sender en klage til. 


Hvad er Patientklagenævnet? 

Patientklagenævnet behandler klager over tvangstilbageholdelse, tvangsindlæggelse, tvangsbehandling med medicin, tvangsfiksering med bælte og andre former for brug af  fysisk magt eller tilbageholdelse på psykiatriske afdelinger.

Der er et Patientklagenævn i Københavns kommune og et i hvert eneste amt. Patientklagenævnet består af tre personer. Den ene af de tre skal være godkendt af de Samvirkende Invalideorganisationer, den anden af Den danske Lægeforening, mens den tredje i København er overpræsident og i amterne statsamtsmand. Overpræsidenten eller statsamtsmanden er formand for nævnet. 


Spørgsmål og svar om:
Angst
Anoreksi
Behandling
Bulimi
Demens
Depression
Krise
Mani
OCD,Tvangs-
neurose

Psykiatriloven
Skizofreni
Øvrige emner
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

 

Til toppen af siden


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden