NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Skizofreni
Overblik
Årsager til
skizofreni
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
psykose
Skizotypisk
sindslidelse
Psykoser
Overblik
Akut psykose
Delirium
eller konfusion
Fødselspsykose
Paranoidpsykose
Skizofreni
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


SPØRGSMÅL OG SVAR OM SKIZOFRENI
 
Overblik Årsager Symptomer Sygdomsforløb Behandling Medicin
Psykoterapi
Indlæggelse Det kan man selv gøre
Overblik


Hvor mange mennesker får skizofreni?

Knap én procent af danskerne får skizofreni. Sygdommen begynder oftest, når man er mellem 15 og 40 år. Risikoen for at få sygdommen er tilsyneladende lige stor i byerne og på landet, men der en tendens til at mennesker med skizofreni i højere grad end andre flytter til storbyerne. Der er derfor flere mennesker med skizofreni i byerne end på landet.  


Findes der flere former for skizofreni?

Hvis en læge eller psykiater stiller diagnosen skizofreni, tager han eller hun udgangspunkt i en international diagnoseliste, ICD 10, hvor kriterierne for sygdommen er beskrevet.

Diagnoselisten inddeler skizofreni i en række undergrupper:

  • Paranoid skizofreni

  • Simpel skizofreni

  • Kataton skizofreni

  • Blandet skizofreni

  • Post-skizofren depression

  • Skizofreni af anden type

  • De forskellige underformer af skizofreni viser sig på forskellige måder. Nogle typer begynder som regel sent, dvs. først efter at man er fyldt 25 år, mens andre former for skizofreni typisk viser sig allerede i puberteten.

    De forskellige former for skizofreni forløber også forskelligt.  

    Årsager


    Hvorfor får man skizofreni?

    Arvelighed spiller en stor rolle for ens risiko for at få skizofreni. Hvis man har en mor eller far, som har sygdommen, er risikoen 15 procent. Hvis begge ens forældre har skizofreni er risikoen for at man selv får sygdommen 50 procent. Hvis man har en enægget tvilling som har sygdommen, er ens risiko for at få den 46 procent mod 14 procent hvis man har en tveægget tvilling med sygdommen.

    Man ved meget lidt konkret om, hvad det er for ikke-arvelige faktorer, der er med til at udløse sygdommen. Skizofreni er langt hyppigere blandt mennesker, der har haft et stofmisbrug end blandt mennesker, der ikke har det. En del af forklaringen på det kan dog være at nogle mennesker begynder at tage stoffer i forbindelse med at de mærker de første tegn på skizofreni.

    Psykiske belastninger i barndommen og ungdommen kan spille en rolle, men man har ikke mere konkret kunnet finde frem til hvilke årsager der kan være med til at udløse skizofreni. Undersøgelser viser dog at virusinfektioner hos en mor under graviditeten eller iltmangel under fødslen spiller en mindre rolle.  


    Kan man få skizofreni af at bruge hash eller stoffer?

    Hash, amfetamin og andre stoffer kan udløse eller forværre hallucinationer og vrangforestillinger og kan på den måde være med til at udløse sygdommen skizofreni. Det er dog langt fra alle som misbruger stoffer som får stofpsykose eller skizofreni, så det er rimeligt at antage at der skal mere til for at få sygdommen end at man har et misbrug. F.eks. at man er særlig sårbar overfor at få skizofreni.

    Man ved at mennesker med skizofreni hyppigere end andre har taget eller tager stoffer. Det er der mange forklaringer på, men den vigtigste er nok at f.eks. hash kan have en beroligende og dæmpende virkning, lige når man ryger det. Misbruget kan altså være en måde at lindre symptomerne på her og nu, som i virkeligheden på lidt længere sigt virker stik modsat. 


    Er det forældrenes skyld, hvis deres barn får skizofreni ?

    I 1970’erne hævdede nogle forskere at de havde fundet ud af, at forældrene spiller en stor rolle for om man får skizofreni. Man mente at kunne påvise at forældre til børn med skizofreni udsendte flertydige signaler til deres børn, såkaldt dobbeltbinding. Det blev meget omtalt, og der blev lavet en film om det med titlen ”Family life.”

    Senere har det imidlertid vist sig at det ikke er sandsynligt at man kan få skizofreni på den måde.

    Man ved at det er nødvendigt for at få sygdommen at man har en medfødt sårbarhed, men man ved også at der er andet end arv der spiller en rolle. Det er derfor nærliggende at spekulere på, om det har betydning hvordan man har haft det som barn. Indtil videre har man imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng mellem opvækst og udvikling af skizofreni.  


    Hvad sker der i hjernen ved skizofreni?

    Hjernens aktivitet styres bl.a. af signalstoffer. Et af de signalstoffer, der har betydning for skizofreni, hedder dopamin. Stoffer, som øger dopamin-aktiviteten i hjernen, f.eks. amfetamin eller kokain kan forårsage at man får en psykose som ligner skizofreni. I modsætning til dette nedsætter antipsykotisk medicin dopamin-aktiviteten i hjernen. 
    Det er derfor nærliggende at tro at nedsat dopamin-aktivitet modvirker psykose, mens øget dopamin-aktivitet forværrer psykose og dermed skizofreni. Denne teori kaldes dopamin-hypotesen. I virkeligheden er der mange andre signalstoffer, der spiller ind.  

    Hvis man med avancerede scanningsmetoder undersøger mennesker med skizofreni og sammenligner med andre, der ikke har sygdommen, kan man konstatere at der er nogle forskelligheder. Bl.a. viser det sig at nogle mennesker med skizofreni har mindre aktivitet i bestemte områder af hjernen end raske mennesker.  


    Symptomer


    Hvad er symptomerne på skizofreni?

    De fleste forbinder skizofreni med hallucinationer eller vrangforestillinger. Og hallucinationer eller vrangforestillinger kan da også ofte skyldes skizofreni, men de kan også skyldes andre tilstande.
    Mange mennesker med skizofreni, men ikke alle, har prøvet at have hallucinationer eller vrangforestillinger i en periode. Men de fleste med skizofreni har det meste af tiden hverken hallucinationer eller vrangforestillinger, fordi de får antipsykotisk medicin som modvirker de psykotiske symptomer.
    Foruden hallucinationer og vrangforestillinger er der de såkaldte negative symptomer, som er baggrunden for at skizofreni tidligere blev kaldt ungdomssløvsind. Det er bl.a. træghed, langsommelighed, sløvhed, mangel på initiativ, passivitet, kontaktforstyrrelser, manglende handlekraft eller interesser, at man synker ind i sig selv og bliver mere opmærksom på den indre end på den ydre verden, at man trækker sig tilbage fra samvær med andre mennesker, at man opsøger ensomhed, eller at man har affekt-affladning, dvs. at man ikke deler andre menneskers begejstring, sorg eller glæde. 
    I modsætning til hallucinationer og vrangforestillinger hjælper medicinen ikke på de negative symptomer, og mens hallucinationer og vrangforestillinger ofte svinger i intensitet har mennesker med skizofreni ofte de negative symptomer i større eller mindre grad uden udsving.


    Hvad er forskellen på at være psykotisk og have skizofreni?

    Psykose er et bredere begreb end skizofreni. Hvis man er psykotisk, har man problemer med sin realitetssans, dvs. at man har problemer med at vurdere, om ens oplevelser er virkelige eller ej. Man kan være psykotisk i forbindelse med skizofreni, men også i forbindelse med en række andre sygdomme, f.eks. svær demens. Man kan også blive psykotisk, hvis man misbruger stoffer, så taler man om en stofpsykose eller i forbindelse med udtalte alkoholabstinenser, delirium tremens.  


    Hvad vil det sige at være psykotisk?

    Hvis man på grund af sygdom har en defekt realitetstestning, dvs. at man har nedsat evne til at vurdere, om noget er virkeligt eller ej, er man psykotisk.
    Det kan nogle gange være vanskeligt for andre mennesker - også for lægen - at vurdere, om et menneske er psykotisk. Lægen kan spørge om man har hallucinationer eller vrangforestillinger, men hvis man har det, er det ikke altid at man har lyst til at fortælle lægen om det. Det kan derfor være nødvendigt at vente med at tage stilling til om et menneske er psykotisk til man har haft godt tid til at finde ud af det. F.eks. kan det være nødvendigt at blive indlagt i op til et døgn før lægen kan vide om man er psykotisk. Det er der bl.a. taget højde for i psykiatriloven, hvor lægen har mulighed for at bruge henholdsvis 24 og 48 timer på at vurdere om et menneske kan tilbageholdes mod sin vilje.


    Forløb og fremtidsudsigter


    Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får skizofreni?

    De fleste opfatter skizofreni som en meget alvorlig sygdom med dårlige fremtidsudsigter. I virkeligheden er fremtidsudsigterne meget forskellige for det enkelte menneske. Man regner med at tyve procent af de mennesker, der har skizofreni, aldrig kommer i behandling. Formentlig fordi mange af dem ikke bliver så syge at det bliver nødvendigt.

    Af de mennesker, der kommer i behandling for sygdommen, bliver ca. tyve procent raske.

    Af de firs procent, som ikke bliver raske, får de tres procent i perioder brug for at få antipsykotisk medicin. En del af dem får det i perioder så dårligt, at de får behov for at blive indlagt.

    De sidste tyve procent har mere eller mindre udtalte hallucinationer eller vrangforestillinger hele tiden.

    En stor del af dem som får sygdommen skizofreni må opgive at arbejde på normale vilkår og i stedet søge en førtidspension.  


    Er skizofreni farligt?

    Mennesker med skizofreni har formentlig ikke større risiko end andre for at få fysiske sygdomme  - med mindre de ryger for meget, er overvægtige eller har et misbrug. Nye undersøgelser har dog vist at mennesker med skizofreni gennemsnitligt dør tidligere end andre. En del af forklaringen er at op mod ti procent af mennesker med skizofreni begår selvmord. En anden forklaring kan være at mennesker med skizofreni risikerer at de ikke bliver behandlet i tide, hvis de får en fysisk sygdom, som de ikke får talt med lægen om.  


    Kan mennesker med skizofreni klare et almindeligt arbejde ?

    For hver gang fem mennesker bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af skizofreni, får den ene af dem ikke brug for mere behandling. Tyve procent bliver altså helt raske, og en stor del af disse mennesker har da også et almindeligt arbejde. De øvrige firs procent får brug for at få mere behandling og ofte også for at blive indlagt flere gange. Men mange af dem vil også have perioder, hvor de ikke har symptomer. Sygdommen er dog for de fleste af disse mennesker så gennemgribende, at de ikke kan klare et arbejde på normale vilkår. I stedet får mange en førtidspension. Nogle af dem, der har førtidspension, kommer regelmæssigt på psykiatriske væresteder eller beskyttede værksteder. Andre får et fleksjob eller skånejob.


    Kan mennesker med skizofreni bo alene ?

    Mange mennesker med skizofreni vil helst bo alene og ønsker ikke at bo i psykiatriske bofællesskaber, kollektiver eller lignende. Og kun få med skizofreni bor i parforhold.
    En del af dem, der bor alene, sørger selv for at de ikke kommer til at leve for isoleret. Andre har på grund af deres skizofreni sværere ved at få en rimelig tilværelse, hvis de bor alene. Det kan f.eks. være at de vender om på dag og nat, eller at de ikke ser andre mennesker og kun kommer på gaden, når de skal købe ind. De har mulighed for at få en psykiatrisk bostøtte, som kan hjælpe dem med at få brudt deres isolation. 


    Kan mennesker med skizofreni leve i parforhold?

    De fleste med skizofreni bor ikke i parforhold.
    Det er generelt sværere for mennesker med skizofreni at bo i parforhold end det er for andre, fordi sygdommen kan gøre det svært for dem at indordne sig under de rammer der er nødvendige for at et parforhold kan fungere. 
    Nogle foretrækker at bo alene, mens andre ikke synes at de kan finde den rette partner. 
    Enkelte med skizofreni lever i parforhold og kan på den måde få støtte fra deres partner.
    Nogle vælger en partner der også har en sygdom, og på den måde kan parret støtte hinanden. 


    Kan mennesker med skizofreni klare at være forældre?

    Det kan være et problem for et menneske med skizofreni at give et barn tilstrækkelig omsorg, men det afhænger af hvor syg man er og hvor godt den behandling, man får, virker.
    Når et menneske med skizofreni får et barn, vil de sociale myndigheder derfor nogle gange tilbyde støtteordninger, som kan strække sig fra en professionel støtteperson, der kommer i hjemmet, til et tilbud om at få barnet i familiepleje.
    En støttepædagog til en familie med svære psykiske problemer har ofte en uddannelse i, hvordan man vurderer, om barnet udvikler sig sundt og normalt. På den måde har kommunen mulighed for at reagere, hvis der bliver problemer.

     
    Behandling


    Hvordan behandles skizofreni?

    Hvis man har skizofreni, er det en god ide at få behandling med medicin. Men også miljøterapi, psykoterapi og sociale tilbud er en vigtig del af behandlingen. Miljøterapi går bl.a. ud på at udvikle evnen til at være sammen med andre mennesker og til at klare dagligdags gøremål. Og man får også støtte, når det drejer sig om bolig eller boform, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet arbejde, økonomi osv. I selve samtaleterapien drøfter man f.eks. helt konkrete ting, som hvordan man klarer sig i sin hverdag. I nogle tilfælde kan man også tale om den syges vrangforestillinger eller hallucinationer og sammen prøve at analysere, om der kan være andre forklaringer på hallucinationerne eller vrangforestillingerne end dem, den syge har. Hvis den syge har en familie, er det altid en god ide at inddrage familien i, hvordan den bedst støtter den syge til at klare sig bedre.  


    Kan man forebygge skizofreni?

    For at udvikle skizofreni er det nødvendigt at man har en medfødt sårbarhed. Man kan muligvis blive yderligere sårbar, hvis man har manglet ilt under fødslen, eller har haft en virusinfektion, enten mens man stadig lå i livmoderen eller efter fødslen. Men ellers ved man ikke, hvad der yderligere skal til for at et menneske med en medfødt sårbarhed over skizofreni også får sygdommen. Det er derfor vanskeligt at forebygge skizofreni.

    Der er dog i øjeblikket undersøgelser i gang som skal belyse om man kan mildne sygdommens forløb ved at få behandling så tidligt som muligt, efter at de første tegn på sygdommen har vist sig.  


    Skal pårørende til skizofrene også behandles?

    Mange steder, hvor man kan få behandling for skizofreni, kan de pårørende få vejledning eller undervisning om sygdommen. En sådan undervisning kaldes psykoedukation eller  pårørendeundervisning.

    Hvis man som pårørende ved, hvordan sygdommen kan påvirke den syge, er der meget man bedre kan forstå. Og man kan få en viden om, hvordan man bedst kan støtte på en måde så det gavner den syge mest muligt.

    At have en pårørende, der har skizofreni, kan være så belastende at man selv kan have gavn af at få terapi. Det kan man f.eks. få hos en praktiserende psykolog, og man kan få tilskud til det fra sygesikringen, hvis man får en henvisning fra sin egen læge.    


    Hvordan foregår undervisning af pårørende til mennesker med skizofreni?

    Hvis ens pårørende får behandling for skizofreni, kan man ofte samme sted få tilbud om at få pårørendeundervisning. Undervisningen kan bestå af oplysning om hvordan sygdommen forløber, og om hvordan behandlingen foregår. Man kan også få mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der er pårørende til et menneske med skizofreni.  


    Hvilke behandlingstilbud er der til mennesker med skizofreni ?

    Hvis man har skizofreni, er det en god idé at få behandling med medicin samtidig med at man får psykoterapi og forskellige former for støttebehandling, som f.eks. hjælp til at blive aktiveret, hjælp til at få sund mad, til at udfylde blanketter og lignende.

  • Der kan også være perioder hvor man har fået det dårligere og derfor har brug for at være indlagt på en psykiatrisk afdeling.
  • Nogle mennesker har af og til brug for et sted, hvor de kan være en enkelt nat i forbindelse med at de har det dårligere eller har brug for at være sammen med andre, og her kan man benytte de åbne psykiatriske skadestuer - som dog endnu ikke er et tilbud i alle amter. Hvis man henvender sig på en åben psykiatrisk skadestue, kommer man altid til at tale med en psykiater som vurderer, om der brug for yderligere hjælp. I nogle amter har man også mulighed for at overnatte en eller to nætter på en social-psykiatrisk institution.
  • Når man ikke er indlagt, er det en god ide at være tilknyttet et distriktspsykiatrisk center. På de distriktspsykiatriske centre er der ansat psykiatere, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og ofte også ergoterapeuter og fysioterapeuter, så man på den måde kan give mennesker med skizofreni et tilbud om en flerfaglig behandling.
  • Hvis man f.eks. kun ønsker at gøre brug af den del af behandlingen, der består af samtaler og eventuelt medicin, er de praktiserende psykiatere et godt alternativ til distriktspsykiatrien.
  • Hvis man lægger mest vægt på at få samtaler med en psykolog, er det en god ide at benytte en psykolog på et distriktspsykiatrisk center. Psykologerne her har stor erfaring i at arbejde med lige netop de problemer som har betydning for mennesker med skizofreni, og samtidig har de et tæt samarbejde med psykiaterne.
  • I nogle amter har man mulighed for at få behandling i de såkaldte psykoseteams, hvor man bliver fast tilknyttet en gruppe behandlere med forskellig faglig baggrund, f. eks. en psykiater, en psykolog, og en socialrådgiver. Hvis man får behandling i et psykoseteam, får man en fast kontaktperson som man hurtigt kan komme i kontakt med, hvis man har brug for det. I nogle psykoseteams arbejder man meget opsøgende, dvs. at behandlerne er er meget hurtige til at komme hjem til én, hvis man af en eller anden grund er droppet ud af behandlingen. På den måde kan de hjælpe med at man ikke utilsigtet holder op med at få behandling og dermed risikerer at få det dårligere.  

  • Hvilke sociale tilbud er der til mennesker med skizofreni?

    Mennesker med skizofreni har ofte svært ved at klare et arbejde på normale vilkår. Nogle har også svært ved at klare at bo alene uden fast støtte, fordi de let kommer til at isolere sig og ofte har svært ved at klare almindelige dagligdags gøremål som rengøring, opvask og madlavning.

    Mange foretrækker at bo alene i deres egen lejlighed. For dem kan det måske være en god idé at få en aftale med kommunen om en psykiatrisk bostøtte, som kommer regelmæssigt på besøg for at hjælpe med at man kommer i gang og for at sikre sig at man får gjort rent, lavet mad osv. 

    Hvis man ønsker at bo mindre isoleret, men stadig gerne vil bo i sin egen lejlighed, kan det være en god idé at flytte ind i et psykiatrisk opgangsfællesskab, hvor en gruppe mennesker bor i hver sin lejlighed med adgang til fællesområder, og hvor der også kommer personale.

    Nogle steder er der også mulighed for at bo i bofællesskaber med mere fællesskab eller for at komme på en socialpsykiatrisk institution. På de socialpsykiatriske institutioner kan man ofte bo i perioder på op til flere år, men mange steder er det meningen at man på et tidspunkt skal blive i stand til igen at flytte til noget mere selvstændigt.  

    Med til de sociale tilbud hører også hjælp til beskæftigelse. Det kan bl.a. være aktiviteter på et psykiatrisk værested, arbejde på et beskyttet værksted eller hjælp til at få et skånejob eller fleksjob, dvs. et beskyttet job på det almindelige arbejdsmarked.
    Hvis man er mere interesseret i at uddanne sig, kan man få hjælp til at deltage i undervisning eller uddannelse på daghøjskoler, højskoler osv. Eller man kan deltage i et eller flere af de mange undervisningstilbud på de psykiatriske væresteder.  


    Hvad er miljøterapi?

    Miljøterapi går ud på at personalet på afdelingen forsøger at indrette de dagligdags aktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter patienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker.

    Ofte har den enkelte patient en eller flere faste kontaktpersoner blandt personalet, som er til rådighed, når man har problemer eller har brug for hjælp.
    I miljøterapien trænes man også i daglige gøremål så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere er indlagt, bliver lettere.  


    Hvad er psykoseteam?

    Hvis man bliver tilknyttet et psykoseteam betyder det at man får behandling og støtte af en fast medarbejder, f.eks. en psykiatrisk sygeplejerske eller en psykolog, som igen er knyttet til et team, eller en gruppe af behandlere, f.eks. en fysioterapeut, en psykolog, en psykiater og en socialrådgiver.

    Ideen er at man fortsætter med at have kontakt med den samme støtteperson længst muligt, også mens man evt. i en periode er indlagt på psykiatrisk afdeling. 
    Det er meningen at man let skal kunne få fat i sin kontaktperson, og nogle steder kan man ringe døgnet rundt og lægge besked på telefonsvareren, hvis man har brug for hjælp. Støttepersonen kan så hurtigst muligt ringe tilbage.

    Behandlerne i psykoseteamet er desuden ofte ekstra opmærksomme på at kontakte en, eller komme på besøg i hjemmet, hvis man er holdt op med at komme til behandling, uden at man har aftalt det. Det er en fordel, hvis grunden til at man er holdt op med behandlingen i virkeligheden er at man har fået det dårligere og derfor ikke længere kan overskue selv at tage kontakt.

    Nogle steder har man opsøgende psykoseteams. Det kaldes opsøgende for at understrege, at teamet vil gøre alt hvad de kan for at få en ind i behandlingen igen, hvis man er holdt op.

    Man behøver ikke at have en psykotisk sygdom for at være tilknyttet et psykoseteam. De fleste steder er behandlingen dog forbeholdt mennesker med alvorlige symptomer, der kan være forløbere for en psykotisk sygdom.

     
    Medicin


    Hvilken medicin bruger man mod skizofreni ?

    Medicin mod skizofreni er det samme som antipsykotisk medicin. Det hedder også neuroleptika, og det er en form for medicin der først og fremmest virker mod psykotiske symptomer, f.eks. hallucinationer eller vrangforestillinger.
    Antipsykotisk medicin begynder først at virke efter nogle uger eller måneder.
    Hos nogle er medicinen i stand til helt at fjerne hallucinationer og vrangforestillinger, mens den hos andre enten dæmper de psykotiske symptomer, så de ikke længere er så generende eller slet ikke virker.
    Man bliver ikke helbredt af medicinen. Når man holder op med at tage den, holder den op med at virke efter få dage til flere måneder, og man risikerer at få psykotiske symptomer igen.  


    Hvilke bivirkninger har medicinen mod skizofreni?

    Mennesker, som har skizofreni, får ofte flere former for medicin samtidig. Den vigtigste medicin er den antipsykotiske, som især bruges mod hallucinationer eller vrangforestillinger. Derudover kan det være at man får beroligende medicin, enten i form af nervepiller eller sovepiller eller i form af bestemte typer antipsykotisk medicin som først og fremmest virker stærkt beroligende.
    De bivirkninger man især kan risikere at få, når man får antipsykotisk medicin, er: Stivhed i musklerne, indre uro, træthed, øget appetit, eller såkaldte tardive dyskinesier, der er en bivirkning, som udvikler sig langsomt og snigende, oftest efter at man har fået den antipsykotiske medicin i årevis. Den viser sig ved at man får ufrivillige bevægelser, som regel ved at tungen kører rundt i munden.  
    Der er stor forskel på hvilke bivirkninger man får af antipsykotisk medicin. Der findes mange forskellige slags antipsykotisk medicin som har forskellige bivirkninger. Nogle af de nyere og  dyrere præparater giver mindre muskelstivhed og mindre uro i kroppen. Til gengæld er der større risiko for at man får større appetit og derfor tager på i vægt.
    Man kan få bivirkningsmedicin mod nogle af bivirkningerne. F.eks. kan man få en medicin som virker mod den muskelstivhed, man kan få af antipsykotisk medicin, og man kan også få beroligende medicin mod den uro i kroppen, den antipsykotiske medicin kan give.
    Hvis man har symptomer på depression, er der også mulighed for at man får antidepressiv medicin, som også kan give bivirkninger. Se spørgsmål og svar om depression.  


    Hvad er depotmedicin?

    Depotmedicin er medicin som man ikke behøver at tage så ofte som anden medicin. Det skyldes at medicinen optages lidt efter lidt. Man kan f.eks. få antipsykotisk depotmedicin der sprøjtes ind i en muskel og langsomt bevæger sig ud i blodbanen. På den måde kan medicinen virke i 1-5 uger før den er brugt op, og man skal have næste dosis.
    Et enkelt antipsykotisk middel, Semap, kan fås i depottabletter, så man typisk kan nøjes med at tage tabletterne to gange om ugen.


    Kan man få for meget medicin, når man får behandling mod skizofreni ?

    Når man får medicin mod skizofreni, drejer det sig om at finde frem til den dosis, som lige netop er stor nok til at virke tilstrækkeligt på symptomerne. Får man mere end det, får man i princippet for meget.
    Det er meget individuelt hvor stor den mindste effektive dosis er. Man er nødt til, i samarbejde med sin læge, at få sat dosis gradvist op eller ned, indtil man har fundet den rigtige dosis.
    Det er også meget individuelt, om man får bivirkninger af medicinen, og hvilke bivirkninger man får. Hvis man får bivirkninger af én slags medicin mod psykose, kan man i stedet prøve noget andet antipsykotisk medicin som ikke har de samme bivirkninger. Eller man kan prøve at klare sig med en lavere dosis af medicinen og på den måde få færre bivirkninger.
    Selv hvis man ikke har bivirkninger af medicinen er det en god ide at finde frem til den laveste effektive dosis. Noget af medicinen kan nemlig give langtidsbivirkninger, dvs. bivirkninger der først viser sig efter lang tids behandling. Disse bivirkninger viser sig i form af ufrivillige bevægelser, ofte ved at tungen kører rundt i munden, og man risikerer at de ikke forsvinder helt, selv om man er holdt op med medicinen.  


    Kan man måle blodets indhold af antipsykotisk medicin ?

    Nogle former for antipsykotisk medicin kan måles i blodet. Det har betydning, fordi nogle mennesker udskiller medicinen meget langsomt og derfor skal have en mindre dosis. Imidlertid er det individuelt, hvor meget medicin forskellige mennesker har brug for at have i blodet for at medicinen virker tilstrækkeligt. Blodprøven kan derfor ikke erstatte at man prøver sig frem ved at justere medicinen op eller ned til man finder frem til den laveste effektive dosis.  


    Kan man risikere at den medicin man får mod skizofreni er vanedannende?

    Vanedannende nervemedicin er medicin som man vænnes til på en sådan måde at det er svært at holde op med at tage medicinen igen, fordi man så får det dårligt eller får abstinenser. Det hjælper at trappe medicinen langsomt ned, men selv da kan det være vanskeligt. Den mest almindelige vanedannende medicin er morfin og benzodiazepiner, som man får som beroligende medicin eller som sovemedicin.
    Antipsykotisk medicin, Neuroleptika, som man får mod psykotiske symptomer, er ikke vanedannende.
    Imidlertid får mange mennesker med skizofreni både neuroleptika og beroligende medicin. Den beroligende medicin kan enten være en type antipsykotisk medicin der virker særligt sløvende, men som ikke er vanedannende, eller det kan være benzodiazepiner som er vanedannende.
    Nogle mennesker foretrækker  – bl.a. på grund af bivirkninger - at få benzodiazepiner frem for beroligende, antipsykotisk medicin. Dertil kommer at nogle mennesker med skizofreni får en bestemt form for indre uro, akatisi. Det er en bivirkning af antipsykotisk medicin, som kan behandles med benzodiazepiner. 
    Det viser sig i øvrigt at mennesker med skizofreni, som ikke tidligere har haft problemer med misbrug, som regel heller ikke bliver afhængige af at tage benzodiazepiner. 


     
    Psykoterapi


    Virker psykoterapi mod skizofreni?

    Undersøgelser har vist at mennesker, der får psykoterapi mod skizofreni uden samtidig at få antipsykotisk medicin, som hovedregel, ikke får det meget bedre.
    Til gengæld kan forskellige former for psykoterapi, som er specielt tilpasset skizofreni, virke godt hvis man får det samtidig med at man får medicin.
    Den bedste behandling, man kan få mod skizofreni, er at få medicin sammen med psykoterapi og psykosocial støtte, dvs. hjælp med bolig, økonomi, beskæftigelse osv.

    Indlæggelse


    Hvad skal der til for at blive tvangsindlagt på grund af skizofreni?

    Ifølge psykiatriloven kan man blive tvangsindlagt på grund af skizofreni eller andre sygdomme, hvis en læge skriver en erklæring hvor han eller hun, som det hedder i loven, skønner at:

    1. Man er sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed.

    2. Det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling - fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller fordi den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

    At være sindssyg er det samme som at være psykotisk. Man kan f.eks. blive psykotisk i forbindelse med en række psykiske sygdomme, bl.a. skizofreni.

    At være psykotisk vil sige at man på væsentlige områder har en defekt realitetstestning, dvs. at man har problemer med at vurdere, om de oplevelser og forestillinger man har er virkelige. Man har f.eks. en defekt realitetstestning, hvis man tror at et tilfældigt menneske, man møder på gaden, er udsendt af en hemmelig efterretningstjeneste for at udspionere en.

    Man kan også blive tvangsindlagt hvis man er i en tilstand der kan sidestilles med at være psykotisk. Det er man hvis lægen skønner, at der reelt er fare for at man vil begå selvmord, eller hvis man har anoreksi, og ens vægt er så lav at det er farligt.

     
    Det kan man selv gøre


    Hvad kan man gøre, hvis ens pårørende får skizofreni?

    Hvis man har mistanke om at ens pårørende har en psykisk sygdom, er det en god idé at man taler med lægen om det. Men det har også betydning, hvordan man forholder sig i det daglige.

  • Det er en fordel hvis man som pårørende viser forståelse for symptomerne på skizofreni, som bl.a. er sløvhed og mangel på initiativ. Undersøgelser viser at det hjælper den syge hvis man ikke er for beskyttende, ikke blander sig for meget og heller ikke presser eller skælder ud.
  • Det er også vigtigt at man bakker op om den bedst mulige behandling, som er en kombination af flere tiltag. En væsentlig del af behandlingen er medicin mod hallucinationer, vrangforestillinger og andre psykotiske symptomer. Disse symptomer kan ikke behandles, uden at man får medicin.
  • Mange steder kan man deltage i pårørendegrupper samme sted som ens pårørende bliver behandlet. F.eks. i distriktspsykiatrien eller på en psykiatrisk afdeling. I pårørendegrupper kan man blandt andet tale med andre forældre, der er i samme situation som en selv.
  • Det kan være belastende at være pårørende til et menneske med skizofreni, og man kan derfor selv få brug for psykologhjælp. Vælger man at tale med en psykolog, er der mulighed for at få betalt en del af regningen fra sygesikringen, hvis man får en henvisning fra sin læge.

  • Spørgsmål og svar om:
    Angst
    Anoreksi
    Behandling
    Bulimi
    Demens
    Depression
    Krise
    Mani
    OCD,Tvangs-
    neurose

    Psykiatriloven
    Skizofreni
    Øvrige emner
    Sygdomme
    alfabetisk
    Agorafobi
    Akut belastnings-
    reaktion
    Akut psykose
    Alkoholmisbrug
    Angst
    Anoreksi

    Borderline person-
    lighedsforstyrrelse
    Bulimi
    Delirium/konfusion
    Demens
    Depression
    Enkelfobi
    Fødselspsykose

    Generaliseret angst
    Konfusion
    Krise
    Mani
    Maniodepressiv
    psykose


    Panikangst
    PTSD
    Personligheds-
    forstyrrelser
    Socialangst
    Tvangstilstand, OCD
    Paranoid psykose
    Psykoser

    Skizofreni
    Skizotypisk
    sindslidelse
    Stofmisbrug
    Sygdome
    inddelt i grupper
    Angst:
    Overblik
    Agorafobi
    Enkelfobi
    Generaliseret angst
    Panikangst
    Socialangst

    Krise:
    Overblik
    Akut belastnings-
    reaktion

    PTSD

    Misbrug:
    Alkoholmisbrug
    Medicinmisbrug
    Stofmisbrug

    Personligheds-
    forstyrrelser:

    Overblik
    Dependent person-
    lighedsforstyrrelse

    Dyssocial person-
    lighedsforstyrrelse

    Emotionelt ustabil
    personligheds-
    forstyrrelse
    (Borderline)

    Histrionisk person-
    lighedsforstyrrelse

    Narcissistisk person-
    lighedsforstyrrelse

    Paranoid person-
    lighedsforstyrrelse

    Skizoid person-
    lighedsforstyrrelse

    Tvangspræget per-
    sonlighedsforstyrrelse
    Ængstelig person-
    lighedsforstyrrelse


    Psykoser:
    Overblik
    Akut psykose
    Delirium /konfusion
    Fødselspsykose
    Paranoid psykose
    Skizofreni

    Spiseforstyrrelser:
    Overblik
    Anoreksi
    Bulimi

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Til toppen af siden