NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Sygdomme
-overblik-
Årsager til psy-
kisk sygdom
Det spørger
lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles
diagnosen

Diagnosesyste-
mer
Medicin
Psykoterapi
Her får du
behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
øvrige emner

 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål

Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


SPØRGSMÅL OG SVAR OM ØVRIGE EMNER


Hvad er signalstoffer?

Hjernen fungerer ved hjælp af elektriske impulser. Man kan sammenligne hjernen med en computer og impulserne finder sted i milliarder af hjerneceller, som er forbundet med hinanden via lange nervetråde.

Nervetrådene er dog ikke – som de elektriske installationer i computeren – loddet sammen. I stedet ligger de tæt op ad hinanden med et mellemrum, som kaldes en synapse.

Når strømmen skal passere en synapse sker det ved at den udløser et signaslstof som pråvriker den næste celle. (stadig problematisk!)

Man taler om signalstoffer i forbindelse med den måde, medicin mod psykiske lidelser virker på i hjernen. F.eks. bevirker ”lykkepiller” at der bliver mere af signalstoffet Serotonin i mellemrummene mellem de nervetråde i hjernen, som bruger Serotonin som signalstof. Det bevirker, at der kommer flere impulser i de områder af hjernen, der bruger Serotonin.

Signalstoffer består altså af en række forskellige kemiske stoffer, der findes i synapserne, som er mellemrummene mellem to nervetråde. Det meste nervemedicin virker ved enten at øge eller mindske mængden af signalstoffer i synapserne. 

Ved elektrochok sker der det, at den strøm man sender ind gennem hovedet påvirker alle hjernens nerveceller til på én gang at sende en strøm. De nerveceller, der er forbundet med muskler får musklerne til at trække sig sammen, og man får derfor et krampeanfald. Når man får elektrochok i dag, har man dog på forhånd fået noget medicin, som får musklerne til at slappe af, så man undgår kramper. 


Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater?

En psykiater er en læge, der er specialist i psykiatri og behandler mennesker med psykiske sygdomme og problemer. En psykolog er universitetsuddannet og beskæftiger sig både med raske og psykisk syge mennesker.

På hospitalernes psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien kan man blive behandlet af såvel psykologer som psykiatere.

Efter universitetsuddannelsen supplerer mange psykologer deres uddannelse med en uddannelse i psykoterapi. En psykolog, der behandler mennesker med psykiske problemer, kan have sin egen praksis, være ansat på en psykiatrisk afdeling, i en kommune, på en skole, eller lignende.

Nogle psykologer arbejder med raske mennesker. Det gælder f.eks. de psykologer, der er med til at teste og ansætte ledere og medarbejdere i virksomheder og i militæret.

En psykiater er en læge, der har uddannet sig videre til speciallæge i psykiatri, og som i den forbindelse har fået en uddannelse i bl.a. psykoterapi.

En speciallæge i psykiatri kan være ansat på en psykiatrisk afdeling eller have sin egen praksis. En overlæge på en psykiatrisk afdeling er altid speciallæge i psykiatri.


Skal man vælge en praktiserende psykolog eller en praktiserende psykiater?

Hvis man skal behandles for en psykisk lidelse, kan man vælge mellem en praktiserende psykolog eller en praktiserende psykiater.
Det kan være et vanskeligt valg, men en god start er at man spørger sin praktiserende læge til råds. Hvis man har brug for både medicin og psykoterapi samtidig, kan man få psykoterapi hos en psykolog, samtidig med at man får medicin hos sin læge.
Man kan også vælge at få psykoterapi hos en praktiserende psykiater, som samtidig vurderer, om man kan have gavn af også at få medicin mod sygdommen.

Behandlingen hos en praktiserende psykiater betales af sygesikringen, hvis man har en henvisning fra sin læge. 

Hvis man er i krise og bliver henvist til en praktiserende psykolog, betaler Sygesikreingen ca. halvdelen af honoraret på knap 600 kr. i timen. Man har også mulighed for at søge om tilskud i kommunens socialforvaltning.

 

 

 

 

 

 


Spørgsmål og svar om:
Angst
Anoreksi
Behandling
Bulimi
Demens
Depression
Krise
Mani
OCD,Tvangs-
neurose

Psykiatriloven
Skizofreni
Øvrige emner
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden