NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Depression
Overblik
Årsager til
depression
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
depression
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


SPØRGSMÅL OG SVAR OM DEPRESSION
Overblik Årsager Symptomer Sygdomsforløb Behandling Medicin
Psykoterapi
Indlæggelse Det kan man selv gøre
Overblik


Hvor stor er risikoen for at få en depression?

Risikoen for at få en depression i løbet af livet er ca. 5-10 procent for mænd og dobbelt så høj for kvinder, dvs. 10-20 procent. Depressioner inddeles i lette, middelsvære og svære depressioner, og tallene dækker alle former for depressioner, også de lette. 

Det skønnes at mellem 200.000 og 300.000 danskere har en depression, der er så alvorlig at den bør behandles. Og ca. hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i deres liv af sygdommen. 


Findes der flere former for depression?

I det diagnosesystem, der bruges i Danmark, ICD-10, skelnes der mellem flere forskellige grader af depression og mellem flere forskellige former for depression. 
Depressioner inddeles i let, middelsvær og svær depression, alt efter hvor alvorlig den er. 
Derudover skelnes der mellem det at have en enkelt depression og det at have tilbagevendende depressioner. 
Der skelnes desuden mellem depressioner med eller uden psykotiske symptomer. Og mellem depressioner som er udløst af en ydre årsag og depressioner som ikke er.
I ICD-10 er der også en diagnose, der hedder cyklothymi. Det er en sygdom, hvor man har såvel mange korte depressioner som lette manier. Eller man kan have tilbagevendende kortvarige depressioner, dvs. depressioner, der varer under to uger. Man kan også have en dysthymi, som er en let, men kronisk depression, dvs. at den har varet i mere end to år.
Endelig kan man have en depressiv personlighedsforstyrrelse, som ikke er en egentlig depression, men en form for personlighed, hvor man har nogle træk, der minder om depression. 

Desuden er der diagnosen vinterdepression, som findes i det amerikanske diagnosesystem, DSM-IV. En vinterdepression er en depression, der kommer hvert år på samme tid, typisk om efteråret, når dagene bliver korte og mørke.  


Hvad er en maniodepressiv psykose?

Sygdommen maniodepressiv psykose hedder nu bipolar affektiv sindslidelse. 
Det er en sygdom med to faser, henholdsvis mani og depression. Pr. definition har man sygdommen første gang man har haft en mani. Hvis man har haft en eller flere depressioner og aldrig har haft en mani, er diagnosen slet og ret depression. Hvis man efter at have haft en depression senere får en mani, ændres diagnosen til bipolar affektiv sindslidelse.  


Hvad er en vinterdepression?

En vinterdepression er en depression, der begynder i efteråret. Den går over igen efter nogle uger eller måneder, og senest når solen igen får magt i løbet af foråret. Når man har en vinterdepression har man de samme symptomer som ved andre former for depression. Man er bl.a. trist, man har ingen energi, og man har et stort behov for at sove.

En vinterdepression kan behandles med lys. Lysbehandling foregår ved at man sidder foran en kasse med nogle specielle lysstofrør med hvidt lys i ½  - 1 time en eller to gange om dagen. Man kan godt sidde og læse eller foretage sig andre ting, mens man får lys.  


Hvad er forskellen på en krise og en depression?

En krise skyldes et kendt psykisk traume, f. eks. at man har mistet en nær slægtning.

Når man er i krise er man nedtrykt og lider af angst, bekymring og en følelse af magtesløshed.

En depression kan ligesom en krise udløses af et psykisk traume, men der behøver ikke at være en egentlig ydre årsag til at man får en depression. Symptomerne på depression minder om symptomerne på en krise, men de er mere udtalte.

Hvis man opfylder kriterierne for både at have en krise og en depression, er diagnosen depression. De psykiatriske diagnoser er nemlig opbygget hierarkisk, hvor en depression vejer tungere end en krise. 


Kan børn få en depression?  

Børn kan godt risikere at få en depression. Men det sker sjældent, og man skal være opmærksom på om det kan være andre ting, der er i vejen, end depression. 
Behandlingen tager udgangspunkt i hvordan barnet trives i skolen, i familien og blandt kammeraterne. Behandlingen kan bestå i psykoterapi, familieterapi, samtaler med skolepsykolog osv. 
Hvis det er nødvendigt kan barnet også få medicin mod depression, men det sker kun hvis den anden behandling er utilstrækkelig. 
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning må børn kun blive behandlet med antidepressiv medicin, efter at en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri har taget stilling til behandlingen.

Årsager


Hvorfor får man en depression?

Der er mange grunde til at man kan få en depression. Hvis man tidligere har haft depressioner er man særligt udsat for at få en ny depression. Også ens medfødte psyke spiller en rolle for risikoen. En depression kan f.eks. udløses af at man er blevet skilt, har mistet en af sine nære pårørende eller har problemer på arbejdet. 
En depression kan også udløses i forlængelse af en krise eller man kan få en depression i forbindelse med en alvorlig fysisk sygdom.


Er depression arvelig?

Undersøgelser viser at risikoen for at få en depression er ca. tre gange så høj som normalt, hvis ens far eller mor har haft en depression.
En nedarvet sårbarhed har altså betydning for, om man risikerer at få en depression. Men der er også andre faktorer der spiller en rolle, f.eks. om man kommer ud for forskellige kriser.


Hvad sker der i hjernen hvis man får en depression?

Der er teorier om at der opstår en ubalance i hjernens signalstoffer, specielt signalstofferne Serotonin eller Noradrenalin. Teorien bygger blandt andet på at medicin mod depression påvirker denne balance. Det betyder ikke at en depression udelukkende skyldes ubalancer i signalstofferne. En depression udvikler sig i et samspil mellem en biologisk sårbarhed og psykiske faktorer. Heller ikke den biologiske side af en depression kan forklares udelukkende ud fra Noradrenalin og Serotonin. Der er mange andre signalstoffer, der spiller en rolle, og man finder hele tiden nye signalstoffer som man ikke har kendt før.
En af metoderne til at få mere viden om hjernen er ved at bruge forskellige avancerede scanningsmetoder. På scanninger kan man se hvilke dele af hjernen der er aktive. Ved at sammenligne mennesker med depression med mennesker, der ikke er deprimerede har man bl.a. fundet ud af at mennesker med depression har nedsat aktivitet i bestemte områder af hjernen.  

 
Symptomer


Hvad er symptomerne på depression?

Der er tre centrale symptomer på depression: 

  • Nedsat stemningsleje, dvs. en trist og knugende sindsstemning

  • Nedsat lyst eller interesse, dvs. at man har mistet lysten til ting, man normalt er interesseret i. 

  • Nedsat energi eller tendens til hurtigt at blive træt.

Derudover er der en række følgesymptomer:

  • Søvnforstyrrelser

  • Problemer med at koncentrere sig

  • Nedsat selvværdsfølelse

  • Følelse af skyld

  • Angst og uro

  • Hæmning, dvs. alt foregår i et meget langsomt tempo

  • Manglende appetit

  • Nedsat lyst til sex

  • Selvmordstanker

Mennesker, der har prøvet at have en depression, fortæller at det at være deprimeret er en helt anden og langt mere pinefuld følelse end at være ked af det. 
Et menneske med en depression plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser. Tankerne kredser om at man ikke duer til noget og at man er et dårligt menneske, og man er meget plaget af disse negative tanker.
I værste fald har man også tanker om at det var bedre, hvis man ikke levede, og mange med en alvorlig depression tænker på at begå selvmord. Når man har en sådan depression er det også karakteristisk, at man forestiller sig at det aldrig kan blive bedre. Alt forekommer håbløst. Det hele virker sort eller gråt og uden lyspunkter, og man føler sig tom indeni, fordi man ikke kan føle glæde ved noget og ikke kan forestille sig at man nogensinde igen kommer til det.


Hvad vil det sige at have en depression med morgenforværring?  

Nogle mennesker med en depression har det værst om morgenen, mens depressionen letter op ad dagen. Om morgenen kan man føle at det er fuldstændigt uoverskueligt at skulle igennem en hel dag, mens man får det bedre i løbet af dagen og har det mindst dårligt om aftenen. Næste dag starter det forfra.
Morgenforværring er sammen med en række andre symptomer symptom på at man har en såkaldt melankoliform depression, det der tidligere hed en endogen depression


Hvad er en endogen depression?

Endogen depression betyder en depression, som kommer indefra, dvs. at der ikke er nogen ydre grund til at man er blevet deprimeret. 
Begrebet blev afskaffet i 1995 med diagnosesystemet ICD-10. I ICD-10 er der ikke længere diagnoser som beskriver en årsagssammenhæng, og mange mener da også at en depression ikke kan komme indefra uden ydre grund, selv om det kan opleves som om den er kommet nærmest af sig selv. 

En endogen depression svarer nogenlunde til det, der i dag hedder en melankoliform depression. Kriterierne er at man har mindst fire af følgende symptomer:

  • Morgenforværring

  • Nedsat lyst eller interesse

  • Manglende evne til at vise eller mærke følelser

  • Man vågner tidligt

  • Man er hæmmet eller overaktiv

  • Man har nedsat appetit

  • Man har tabt sig

  • Man har nedsat lyst til sex. 

En melankoliform depression er nu en undertype af depression. Hvis man har en alvorlig depression har man ofte flere melankoliforme symptomer, men man kan også have dem ved en let depression. Behandlingen er den samme som ved andre depressioner, dvs. den afhænger især af hvor alvorlig depressionen er.


Hvad er forskellen på at have en psykotisk depression og at have en depression uden psykose?

Hvis man har en alvorlig depression med psykotiske symptomer har man, som led i depressionen, symptomer som er psykotiske. Det vil sige symptomer på at man har en nedsat realitetssans. Man har typisk vrangforestillinger om at man er et dårligt menneske, at man er skyld i noget, man reelt ikke har noget ansvar for eller at man er på fallittens rand, uden at man er det i virkeligheden. De psykotiske symptomer kan også vise sig ved at man er så hæmmet at man bare ligger og kigger ud i luften, uden at andre kan komme i kontakt med en og måske uden at man spiser eller drikker.

Forløb og fremtidsudsigter


Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får en depression?

Fremtidsudsigterne er meget forskellige afhængig af hvor alvorlig en depression man har, om man har haft depressioner tidligere og om man får behandling. Man regner med at tyve procent af de mennesker, der har en depression, aldrig kommer i behandling. Enten fordi de ikke selv går til lægen, eller fordi lægen ikke opdager at de har en depression.
Ca. 15-20 procent af de mennesker, der bliver indlagt med en depression, får aldrig mere sygdommen. Op mod 70 procent får en depression igen, inden der er gået to år, og ca. 10 procent af de mennesker, der har haft mere en en depression, får mere end 10 depressioner i løbet af deres liv.


Er depression farligt?

Har man en alvorlig depression, kan man plages så meget af tristhed, skyldfølelse og følelse af håbløshed, at man til sidst ikke ser anden udvej end at begå selvmord. 
Undersøgelser viser at hver tiende, der har en alvorlig depression, begår selvmord. Og at over halvdelen af dem, der begår selvmord i Danmark, var deprimerede på det tidspunkt, hvor de tog deres eget liv.
Nyere undersøgelser viser at mennesker, som har kræft, dårligt hjerte eller hjerneblødning, har større risiko for at dø af deres sygdom, hvis de også har en depression. 

 
Behandling


Hvordan behandles depression ?

Har man en let depression, er det ofte nok at behandle med psykoterapi, f.eks. med kognitiv terapi, hvor man gennem samtaler med en psykolog eller psykiater arbejder med at forandre negative tankemønstre om at man f.eks. ikke duer til noget.
Nogle vælger at supplere behandlingen med antidepressiv medicin. Enten fordi psykoterapien ikke virker godt nok, eller fordi man ønsker at det skal gå hurtigere med at blive rask. Hvad enten man vælger psykoterapi, medicin eller begge dele, skal man regne med at der går nogen tid før behandlingen virker. Medicinen begynder normalt først at virke efter fire-fem uger.
Hvis man har en meget alvorlig depression, er det ikke altid nok med medicin og psykoterapi. Så kan det være nødvendigt med ECT-behandling, dvs. elektrochok. Undersøgelser viser at medicin kun virker mod 60-70 procent af de svære depressioner, mens elektrochok virker hos op mod 95 procent. 


Virker lysbehandling mod depression?

Der er gode resultater med lysbehandling mod vinterdepression. Vinterdepression er en særlig form for depression der starter i de mørke efterårsmåneder, og som går over igen når foråret kommer og det begynder at blive lysere. Hvis man ikke har en typisk efterårs- eller vinterdepression, virker   lysterapi ikke. Heller ikke selv om depressionen er begyndt om efteråret.


Kan man forebygge depression med medicin?

Hvis man har haft flere alvorlige depressioner kan man overveje at tage medicin som mindsker risikoen for at man bliver deprimeret igen. Man kan fortsætte med at tage antidepressiv medicin, efter at depressionen er holdt op. Og hvis det ikke virker godt nok, kan man evt. tage Lithium eller forskellige former for antiepileptisk medicin, som kan nedsætte risikoen for mani eller depression. Lithium eller antiepileptisk medicin er især et godt valg, hvis man også har haft manier. 
I princippet skal man tage medicinen resten af livet. Hvis man har fået psykoterapi kan det også være med til at forebygge at man får flere depressioner, også efter at man er færdig med terapien. Den mest effektive måde at forebygge alvorlige depressioner på er ved at få både psykoterapi og forebyggende medicin.
Hvis man har haft depressioner før, kan man komme flere sygdomsepisoder i forkøbet ved at være opmærksom på de første tegn på at en ny depression er på vej. På den måde kan man hurtigt kontakte sin læge, så man kan komme i gang med en behandling og undgå at depressionen udvikler sig.


Kan pårørende til mennesker med depression få vejledning ?

Pårørende til mennesker med depression spiller en vigtig rolle. Dels som støtte for den deprimerede, dels ved at gå med til lægen, når der er brug for det. 
Mennesker med depression kan have en tilbøjelighed til at undervurdere deres sygdom. En pårørende kan derfor være en stor hjælp ved at fortælle lægen om hvordan den deprimerede fungerer i hverdagen og hvordan han eller hun normalt har det. 
Hos nogle psykiatere, psykologer eller på nogle psykiatriske eller distriktspsykiatriske afdelinger kan pårørende til mennesker med psykiske lidelser få undervisning i den relevante sygdom. 
Det er et godt supplement til at læse om sygdommen, fordi man på en mere direkte måde kan få gode råd, både fra behandlere og ofte også fra andre pårørende. 
Man kan også kontakte de forskellige patientorganisationer, som f.eks. Depressionsforeningen, SIND m.fl.


Hvilke behandlingstilbud er der til mennesker med depression?

Hvis man er medlem af sygesikringens gruppe 1, som de fleste danskere er, har man ret til at få gratis hjælp hos sin praktiserende læge, og får man en henvisning, kan man også få gratis behandling hos en psykiater. Hvis man bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan man også bliver behandlet der. Og har man en meget alvorlig depression, er der mulighed for at få behandling i distriktspsykiatrien.
Ønsker man at få behandling hos en psykolog, koster det normalt 610 kr. i timen. Man kan, i henhold til Aktivlovens paragraf 82 om sygebehandling, søge om hjælp til betalingen i sin kommune.


Hvilke sociale tilbud er der til mennesker med depression?

Hvis man har en depression eller en anden langvarig sygdom og man ikke kan arbejde, kan man blive sygemeldt og få sygedagpenge fra kommunen. 
Har man været sygemeldt i længere tid, bliver man indkaldt til en samtale i kommunens dagpengeafdeling, og hvis man ikke kan vende tilbage til arbejdet, kan man evt. få tilbudt et fleksjob. Når alle andre muligheder er forsøgt, kan man evt. søge om at få en førtidspension.
Hvis man får medicin og er pensionist kan man søge sin kommune om tilskud til medicinudgifterne.
Udover økonomisk hjælp kan man også søge sin kommune om hjemmehjælp til at klare praktiske ting i hjemmet.

Medicin


Hvilken medicin bruger man mod depression ?

Depression behandles med antidepressiva. De forskellige præparater  inddeles i: 

  • Tricykliske antidepressiva, TCA
  • Selektive serotoningenoptagelseshæmmere, SSRI (”lykkepiller”)
  • Serotonin og Noradrenalinvirkende præparater, SNRI

Tricykliske antidepressiva, TCA, er de ældste præparater. TCA giver flest bivirkninger, men kan virke på nogle mennesker, hvor de nyere præparater ikke virker. 

De såkaldte ”lykkepiller”, SSRI, virker ofte lige så godt mod depression som TCA, samtidig med at man får færre bivirkninger. 

Hvis lykkepillerne ikke hjælper, eller giver for mange bivirkninger, kan man prøve de nyeste antidepressive midler, SNRI. De giver dog nogle andre bivirkninger.


Hvor hurtigt virker medicin mod depression?

Uanset hvilken medicin man vælger, går der 3-6 uger, inden man kan mærke, om medicinen virker i den dosis, man har fået.
Hvis medicinen ikke virker, kan man få en højere dosis eller få et andet præparat samtidig med det, man får. Eller man kan skifte præparat. Man kan også bestemme sig for at prøve med andet end medicin, f.eks. psykoterapi.


Kan medicin hjælpe alle med depression?

Hos 20 - 30 procent af de mennesker der går i gang med at tage medicin på grund af depression, virker behandlingen ikke. Og hvis depressionen er meget alvorlig, er der grund til at overveje elektrochok som stadig er den hurtigste og mest effektive behandling mod svær depression.


Hvor længe skal man tage medicin mod depression?

Hvis medicinen virker, og det er første gang man har en depression, plejer man at fortsætte med at tage den i seks – ni måneder, da man ellers risikerer, at depressionen kommer igen. Derefter trapper man langsomt ud af medicinen. 
Har man tidligere haft en eller flere depressioner, må man overveje at tage medicin i noget længere tid for at forebygge flere depressioner.


Hvilke bivirkninger har medicinen mod depression?

Der er tre typer medicin mod depression, og de giver forskellige bivirkninger.
TCA giver ofte de mest ubehagelige bivirkninger. Man kan blive tør i munden, svimmel, og nogle få får også hjerteproblemer, som kan ses på et hjertekardiogram. Før man starter på en behandling med TCA, får man derfor taget et EKG.

SSRI, lykkepillerne, kan bl.a. give kvalme, diarré, problemer med at sove og nedsat lyst til sex. 

SNRI kan bl.a. give tørhed i munden, svimmelhed, kvalme, diarré, søvnproblemer og nedsat lyst til sex. 


Kan man få for meget medicin, når man får behandling mod depression ?

Hvis man får for lav en dosis, kan man risikere at medicinen ikke virker. Omvendt risikerer man at få mere udtalte bivirkninger, hvis man får for høj en dosis.
Når det gælder TCA er der en risiko for at man kan få problemer med hjertet, hvis man har for meget medicin i blodet. Derfor får man ofte taget en blodprøve som viser hvor meget TCA man har i blodet.


Er medicin mod depression vanedannende?

Der er ikke noget der tyder på at de forskellige former for antidepressiv medicin er vanedannende. Man skal dog være opmærksom på at man ikke kan holde op med at tage medicin fra den ene dag til den anden. Man er nødt til at trappe ud af medicinen over nogle dage eller uger, fordi man ellers kan blive svimmel eller få uro i kroppen.

 
Elektrochock


Er elektrochok farligt?

Inden man kan få elektrochok skal man i fuld narkose, dvs. man skal bedøves, så man sover. Før en behandling med elektrochok vil lægen derfor sikre sig at man kan tåle narkosen og elektrochokket. Alligevel er der en meget lille risiko for at noget kan gå galt. Risikoen for at dø i forbindelse med behandlingen er én ud af 25.000  - eller den samme risiko som der er ved at komme i fuld narkose.

Den væsentligste bivirkning ved elektrochok er at man i omkring 6-8 uger efter behandlingen kan have problemer med at huske. Undersøgelser viser dog at man ikke får varige problemer med hukommelsen. 

Mange mennesker er bange for elektrochok, fordi de tror at hjernen kan tage skade. Det virker dramatisk på de fleste at man får elektriske impulser i hjernen, og selve udtrykket elektrochok virker skræmmende. Nogle husker også den amerikanske film, "Gøgereden”, hvor hovedpersonen, spillet af Jack Nicholson, først fik elektrochok og derefter "det hvide snit" og endte med at blive en levende ”grøntsag”.

Elektrochok, eller ECT-behandling, er imidlertid den mest effektive behandling  mod alvorlige depressioner og også mod livstruende manier. Og nogle depressioner er så alvorlige at det er afgørende med en effektiv og hurtigt virkende behandling, f.eks. hvis den deprimerede er holdt op med at spise og drikke.


Hvordan virker elektrochok?

Det, der sker i hjernen, når man får elektrochok er, at alle hjernecellerne på én gang depolariseres, dvs. at de udsender en nerveimpuls. 

Man ved ikke hvorfor elektrochok virker. Nogle forestiller sig at elektrochok virker ved at man glemmer grunden til at man er deprimeret. Det har vist sig ikke at være rigtigt, og der er ikke nogen sammenhæng mellem virkningen mod depression og de problemer med at huske som man kan få som en bivirkning til elektrochok.    

Behandlingen med elektrochok blev udviklet i 1938. Efter at det havde vist sig at mennesker, der fik krampeanfald, ofte fik det bedre psykisk udviklede man krampekure som så igen blev udviklet til elektrochok. Senere har det vist sig at  elektrochok virker mod alvorlig depression, mani eller delirium, men ikke mod de fleste andre psykiske sygdomme.


Hvornår bruger man elektrochok?

Elektrochok bruges til at behandle meget alvorlig depression eller mani.

Normalt behandles depression med medicin eller psykoterapi, men en depression kan blive så alvorlig at man holder op med at spise eller drikke og derfor risikerer at blive syg af væskemangel eller underernæring. Situationen kan blive så kritisk at det kan blive nødvendigt at bruge den mest effektive og hurtigt virkende behandling, der findes, elektrochok. 

Elektrochok kan også bruges til meget deprimerede mennesker der har prøvet at tage medicin, men hvor medicinen ikke virker tilstrækkeligt.

I yderst sjældne tilfælde bruges elektrochok også mod mani. Hvis man har en mani, hvor man ikke har sovet i flere nætter, kan sygdommen blive så livstruende at den eneste redning er en behandling med elektrochok.  


Hvor meget bruges elektrochok?

I Danmark får ca. 1200-1500 mennesker hvert år behandling med elektrochok. Brugen af elektrochok begrænses mest muligt, og man får det kun, hvis ens sygdom er så alvorlig at den er livstruende, eller hvis medicin og psykoterapi ikke virker.


Hvordan foregår behandlingen med elektrochok?

Behandlingen foregår under fuld narkose. Efter at man er blevet bedøvet og har fået muskelafslappende medicin, får man en elektrisk impuls, enten i begge tindinger eller i den ene tinding og midt på issen. 
Behandlingen udløser nerveimpulser som – hvis man ikke havde fået muskelafslappende medicin - ville have udløst et krampeanfald.
Det hele varer ca. fem minutter. Så vågner man af narkosen, og behandlingen er overstået. Man får typisk behandling tre gange om ugen, indtil depressionen er væk. De fleste får mellem 8 og 16 behandlinger.

Psykoterapi


Virker psykoterapi mod depression?

Ifølge undersøgelser fra først og fremmest USA virker psykoterapi alene lige så godt som medicin alene over for lette til moderate depressioner. Og psykoterapi har den fordel at virkningen holder længere end virkningen af medicin. 
Den form for psykoterapi der benyttes mest i USA er kognitiv psykoterapi, hvor man fokuserer på og bearbejder de tænkemønstre, kognitioner, som danner og vedligeholder depression.

Indlæggelse


Hvad skal der til for at blive tvangsindlagt på grund af depression?

Man kan blive tvangsindlagt hvis man har en psykotisk depression og man er til fare for sig selv eller andre, f.eks. fordi man har tanker om at tage sit eget liv. Eller hvis man har en psykotisk depression og en læge skønner at det er afgørende for ens mulighed for at få det væsentligt bedre at man bliver indlagt.

Det kan man selv gøre


Hvad kan man gøre, hvis en pårørende får en depression?

Som pårørende kan man være en vigtig støtte. Man kan:

  • Opfordre den deprimerede til at gå til læge og evt. selv gå med for at støtte
  • Opmuntre den deprimerede til at følge den behandling, der evt. er aftalt.
  • Være særligt opmærksom på at søge professionel hjælp, hvis den deprimerede taler om selvmord.
  • Invitere den deprimerede til at være med i aktiviteter, som vedkommende normalt er interesseret i
  • Give støtte og hjælpe med at holde fast i, at det hele ikke er håbløst.
  • Undgå at presse vedkommende til at "tage sig sammen" eller at beskylde den deprimerede for at gøre sig mere syg end han eller hun er 


Hvor kan man ellers få støtte?

Der er mange steder, hvor man kan få informationer om og rådgivning, hvis man har en depression eller man er pårørende til et menneske med depression. Kontakt f.eks.

DepressionsForeningen, tlf. 33 12 47 27, www.depressionsforeningen.dk

Landsforeningen SIND, tlf. 35 24 07 50, www.sind.dk

Psykatrifonden, tlf. 39 29 39 09, www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden har også en særlig telefonrådgivning på tlf. 39 25 25 25, som er åben mandag til fredag mellem 11 og 23 og lørdag-søndag fra 11 til 19.

DepressionsLinien, tlf. 33 12 47 74, som har åbent søndag til fredag mellem kl. 19 og 22 og hvor man kan tale med andre, der tidligere har haft en depression.

Livslinien, tlf. 70 20 12 01, der er en telefonrådgivning, man kan ringe til på alle dage mellem 16 og 22, hvis man er i risiko for at begå selvmord, eller man har en pårørende, man frygter vil tage sit eget liv. www.livslinien.dk

 


Spørgsmål og svar om:
Angst
Anoreksi
Behandling
Bulimi
Demens
Depression
Krise
Mani
OCD,Tvangs-
neurose

Psykiatriloven
Skizofreni
Øvrige emner
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden
Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden